Arthur Schneider, Das alte Rom. 159 Det mest ejendommelige ved dette Atlas er de 12 Kort af Staden Rom i dens fremskridende Udvikling, alle i samme Maalestok med stærkt fremtrædende Terrainangivelse, trykte paa gennemsigtigt Papir. Vil man have et uforstyrret Indtryk af et enkelt Tidsafsnit, læzger man den hvide Bagside af den nuværende Stadplan under vedkommende Kort; vil man derimod sammenligne to paa hinanden følgende Perioder, lægger man det hvide Blad under det sidste af de to Kort; man vil saa samtidig kunne læse paa begge og se, hvilke Bygninger der er komne til eller forsvundne. Ideen er god; skønt det ene Kort aldrig ganske nøjagtig dækker det andet, er den Uklarhed, der derved fremkommer, ikke større, end at man uden Vanskelighed kan anstille Sammenligningen. En Mislighed er det naturligvis, at vi ofte ikke ved, naar den enkelte Bygning opføres eller forsvinder; men det gælder dog væsentlig Bygninger, der spille en underordnet Rolle!, Indførelsen af Navnene paa Kortene synes gjort med stor Omhu, Udbyttet af de nyeste Udgravninger og Undersøgelser er saavidt mulig medtaget. Smaafejl kan naturligvis ikke undgaas; Forfatteren har selv gjort opmærksom paa enkelte. Mod Inddelingen i Tidsafsnit, som den fremtræder paa Kortene, kunde der være mere at indvende. De fire første Kort (! Roma quadrata, * Septimontium, * Roma IV regionum, * Roma Servii regis) omfatte Kongeperioden, hvorom vi ved saa lidt; de kan kun have Interesse for Videnskabsmanden ex professo; til almindelig Undervisningsbrug vilde et, højst to, Kort være tilstrækkelige. Derimod sammenfattes hele den egentlige Udviklingsperiode fra 5510—80 f. Chr. paa ét Kort (° Roma liberae rei publicae tempore I). Det havde dog vist været heldigt, om vi havde faaet mindst to Kort i Stedet for det ene. Forfatteren har sely været i Tvivl, om han ikke skulde afslutte Kortet ved den anden puniske Krigs Ende”. De følgende Kort 1 Mons testaceus, den ejendommelige Høj af Potteskaar Syd for Aventinerbjærget, findes første Gang svagt antydet paa det 9de Kort (14—63 efter Chr.). Da imidlertid de ældste Indskrifter paa Hankene kun gaa tilbage til Aar 140 efter Chr. (0. Richter, Topograp'ie S. 130), har man neppe noget Bevis for, at Ophobningen netop er begyndt iundrede Aar tidligere Jeg skulde snarest tro, at den første Begyndelse gaar meget længere tilbage. Allerede 199 f. Chr. anlagdes den Losseplads (emporium), hvor oversøiske Varer, der kom til Rom, udskibedes. I ampħorae bragtes baade Vin, Olie og Kornvarer. Der vilde snart blive Brug for en Plads, hvor Potteskaar og andet Affald kunde henkastes; hvor lang Tid der behøvedes, for at Opsamlingen dannede en Høj, er det umuligt at sige; men for at Højen skulde naa en Højde af 100 Fod, behøvedes vist Aarhundreder. * Paa Kortet 5 fremtræder første Gang Roms navalia; ved Siden af de bekendte navalia paa Marsmarken, der holde sig paa de følgende Kort, findes ogsaa navalia vetera inden Servius’ Murring; de staa kun paa dette Kortblad. Det vilde være interessant at faa at vide, hvorpaa