28 A. Ræder: Hvilket var nu disse coloners retslige forhold til den jord, de brugte? Virkelige forpagtere var de ikke; thi da maatte de have en kontrakt. En forpagtning var nemlig efter romersk ret en kontrakt; til grund for hver locatio og conductio laa en lex locationis og conductionis; i denne maatte der være stipuleret en fast afgift’, der af juristerne altid omtales som en pengeafgift. Havde colonerne paa saltus Burunitanus havt kontrakt, havde de ikke havt nødig at gaa den administrative vei og klage til keiseren; de havde kun -behøvet for domstolen at kræve sin ret. Naar colonerne ikke paaberaaber sig sin kontrakt, men henviser til lex Hadriana, til procuratorernes breve, til forma perpetua og udtaler, at conductors og procuratorernes fremgangsmaade ligeoverfor dem stred ikke mod ius, men mod fas’, saa kom det deraf, at de ingen kontrakt havde og følgelig ingen privatretslig beskyttelse; de kunde ikke indklage sin sag for domstolene. Colonerne paa disse godser gaar ind under kategorien «colonus partiarius». Dette fremgaar af, at de svarede en quotadel af bruttoudbyttet, altsaa ingen fast afgift og ingen afgift stipuleret i penge; herunder kan ogsaa merkes udtrykket divisio i den thusdritanske indskrift*; divisio bruges netop om den mellem grundeieren og colonus partiarius foretagne deling af produkterne’. Men nu var det karakteristisk for disse coloni partiarii, at de ikke var forpagtere i lovens forstand; de havde. ingen kontrakt; deres forhold var ikke et juridisk beskyttet; lovene og juristerne befatter sig overhovedet ikke med dem, de nævnes kun et sted og der for udtrykkelig at undtages fra kategorien virkelige forpagtere °. N sammenhængen viser, at der her ikke kan menes andet end colonens arbeide paa hans egen jord. ' Gaius Inst. III 142: «Locatio et conductio, nisi merces certa statuta sit, non videtur contrahi.» Gaius Dig. XIX 2, 25: «Si merces promissa sit generaliter, locatio et conductio non contrahi videtur.» * Cnf. Fustel de Coulanges Rech. p. 12. 3 III 3: «cum omnibus fere conductoribus contra fas atque in perniciem rationum tuarum sine modo exercent.» * IIl 12: «nec alia poma in divisione umquam cadent quam quae venibunt a possessoribus.» ^ Schulten, Hermes 29 p. 223 $ Gaius Dig. XIX 2, 25, 6: «Apparet autem de eo nos colono