42 A. Ræder: curatorer kjendes gjennem andre indskrifter’. En procurator var kanske ogsaa den funktionær i den Hortensiske possessorfamilies eie, der har sat en indskrift paa denne families eiendom?. Dog kunde et saadant gods ogsaa drives af en slave som actor?®. De private saltus blev tildels drevet med slaver; dette fremgaar allerede af den sidst citerede indskrift; en servus actor forudsætter slaver som underordnede. Men ved siden af slaverne var der en stand af frie brugere, ganske lig den vi har lært at kjende paa de keiserlige godser; de bar da ogsaa det samme navn, coloner. At driften kunde foregaa med slaver og frie brugere paa en gang, viser et sted i Digesterne, hvor juristen Scaevola taler om et africansk gods, der var testamenteret med sin slavebesætning og colonernes restancer“. De frie smaabrugeres eksistence bevidnes ved det nævnte sted hos Frontin, hvor vi hører, at privatmænd i Africa paa visse godser havde «non exiguum populum plebeium». En nylig funden indskrift viser, at inddrivningen at disse coloners afgifter undertiden blev bortforpagtet, ganske som kommunerne bortforpagtede lignende indkomster’. Naar Lucilius Africanus aar 138 af senatet fik ret til at afholde nundinae paa sin saltus Beguensis (C. I. L. VIII 270. Bruns, Fontes’ p. 196), saa forudsætter dette, at der paa godset fandtes en fri befolkning, der kunde have nytte af denne foranstaltning; han gjorde det ikke blot for sine naboers skyld; og for slavebestandens vedkommende havde han ingen brug for en saadan markedsret. Colonerne boede ogsaa paa de private godser ofte landsbyvis. Vi har allerede hørt, hvorledes Frontin siger, at de ' C. I. L. VIIN 2891, 2892, 8993. Revue arch. 20 (1892) p. 152. ? Schulten, Röm. Grundherrsch. p. 404 nr. 6: «In his praediis Hortensi Gaudenti et filiorum eius Gaudentiis. Restitutus prov. CCOXXXVIIII (= aar 278).» 3 C. I. L. VIII 8209: «In his praediis Caeciliae Maximae C. f. turres salutem saltus eiusdem dominae meae constituit Numidius servus actor.» * Dig. XXXIII 7, 27, 1: «Adfini suo ita legavit: fundum Cornelianum Titio ita ut est instructus cum omnibus rebus et mancipiis et reliquis colonorum dari volo; haec testatrix Romae litis causa ex Africa veniens.» 5. Revue arch. 24 (1894) p. 420: «. ..in his praediis Juniani Martialini clarissimi viri vectigalia locantur ...»