Forchhammer, Romerfolkets Historie. 141 andet. F. giver i det hele den gængse Overlevering. Det maa også billiges, at han f. Ex. ikke med Niese (ifølge Diod. XI 68) flytter Indsættelsen af Tribunatet ned til 471 eller (støttet til Appian) den Agerlov, som ellers tillægges Licinius, til Begyndelsen ať 2det Aarh., men det kan neppe forsvares (S. 83) at fastholde, at de to kuruliske Ædiler nogensinde have været udelukkende patriciske (Madvig: den rom. Stats Forf. I S. 349). Opgaven er saavidt mulig i alle Retninger at skildre det Liv, som har rørt sig i det romerske Samfund; Samfundsforhold i Almindelighed, Landboforhold, Pengeforhold, det religiøse og aandelige Liv med Literaturen ere behandlede ret fyldigt i særlige Kapitler. Forfatnings og Forvaltningsforhold ere derimod kort behandlede, undertiden saa kort, at en Læser uden Forkundskaber vanskeligt vil kunne forstaa dem. I Beretningen om Centuriatkomitiernes Indførelse (S. 46) hedder det kun, at de fik lovgivende, vælgende og dømmende Myndighed. For at vise Patriciernes Indflydelse paa dem omtales senere (S. 57) nogle tvivlsomme Enkeltheder, at enhver Beslutning af Folkeforsamlingen! bagefter skal godkendes af Patricierne (paa deres Borgermøder), og at ingen Embedsmand vælges, uden at det forud er godkendt af Senatet. Ved det første sigtes vel til den saakaldte patrum auctoritas, som dog, hvordan den end meddeltes, ikke gaves paa com. cur., da disses Beslutninger selv krævede patrum auctoritas, ved det andet til den Forslagsret, som for den ældste Tid tillægges ikke Patricierne, men Senatet, og som i al Fald kun omtales med Hensyn til Konsulerne, fra 482 endog kun den ene (Madvig: den rom. Stats Forf. 18. 187). At Privatretten saa godt som forbigaas”, er ret forklarligt ; om Retsplejen siges ikke andet end, at Komitierne havde dømmende Myndighed, og at Prætorerne vare Ledere af Retsvæsenet, uden at der gøres nogen Forskel mellem privat og kriminel Retspleje undtagen i den ganske isolerede Notits, at den første Kriminaldomstol oprettedes 149 (S. 197). Med Forkærlighed er Topografien behandlet, navnlig Roms, Latiums og Etruriens. Man mærker Forfatterens paa Selvsyn grundede Studium. Det var ønskeligt, at han ogsaa af de andre Dele af Italien havde givet os en Skildring, efterhaanden som de komme i Berøring med Rom, særlig fra et archæologisk Stand- ! Forf. bruger undertiden egne danske Betegnelser f. Ex. Folkeforsamling om com. cent. (men ogsaa Centurieforsamling), Kredsforsamling om com. trib. (Kreds = tribus) og Borgerforsamling eller Borgermøde om com. cur. (skønt curia gengives med Samlag). ? I et enkelt Punkt, omtalt under «Samfundsforhold i Kongetiden» (S. 43), synes at være indløben en Sammenblanding af den Faderen tilkommende Ret til at sælge sin Søn 3 Gange og det 3 Gange gentagne Skinsalg, der løste Sønnen af patria potestas.