154 Hans Ræder: dem, hvorved vi beriges med hidtil ukjendte Stykker af den græske Litteratur, og dem, der indeholde Brudstykker af Værker, som iforvejen haves: de sidste have naturligvis i textkritisk Henseende en ikke ringe Betydning. Paa første Plads have Udgiverne sat de saakaldte «Jesu Ord» (λόγια ᾿]ησοῦ), af hvilke de allerede tidligere havde givet en Specialudgave. Af disse «Ord», som have vakt en betydelig Opsigt, vistnok større, end de fortjene, findes ialt 8, men kun de ğ ere fuldstændige, og af et enkelt findes kun en ubetydelig Stump. Det er korte Sententser, som hver for sig indledes med Ordene λέγει ᾿Ιησοῦς. Ordene minde ofte i høj Grad om Steder i Evangelierne, men ere dels anderledes formede, dels vidt forskjellige fra Evangeliernes Tankegang. Eet Exempel maa være tilstrækkeligt: «Jesus siger: Hvor der er To, ere de ikke uden Gud, og hvor Een er alene, siger jeg, jeg er med ham (jvfr. Matth. 18, 20). Løft Stenen, og dèr vil du finde mig; kløv Brændet, og jeg er dèr.» Hvorledes man end vil forstaa de sidste Ord — og de ere blevne forskjelligt fortolkede, ligesom heller ikke Suppleringerne overalt ere ganske sikre, — have vi i ethvert Tilfælde her en Udtryksmaade, som er Evangelierne aldeles fremmed. Udgiverne hævde angaaende disse «Jesu Ord», at de høre til en Samling af lutter løse Udsagn, at de ikke vare kjætterske, at de ere uafhængige af de fire Evangelier i deres nuværende Skikkelse, og at de ere ældre end Aar 140, maaske fra det 1ste Aarhundrede. Selve Papyrushaandskriftet synes at være fra det 3die Aarhundrede.. Af de andre nye Litteraturfund er et Digt, som højst sandsynligt skyldes Sappho, mest egnet til at vække Opmærksomhed. Men desværre foreligger det i en meget lemlæstet Skikkelse, idet foruden Andet de første 7—8 Bogstaver i hvert Vers mangle. Imidlertid har Blass med stor Skarpsindighed suppleret det Manglende, og hans Rekonstruktion have Udgiverne optaget. Dog træffer den paa flere Punkter utvivlsomt ikke det Rette; om Slutningen siger Wilamowitz-Möllendorff! ikke uden Grund, at selv i Forbindelse med den engelske Oversættelse er den ham uforstaaelig. Digtet er 1 Göttingische gelehrte Anzeigen 1898, S. 673 ff.