- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Ottende bind /
29

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mere om Lykisk. 29 stærkt om skr. οδέδ «ligger» gr. κεῖται, at Thomsen selv, idet han fastslår Betydningen, udtrykkelig forvarer sig imod at have tænkt på denne Etymologi. Aata «selv» ser ud som Participium af Verbet «være». atla «Person, selv» ligner skr. Zman- «selv». qla «Folk» synes Bugge med rette at have sammenstillet med skr. kula- «Familie» eller Κιίᾶψα-. yupa «Grav» minder om gr. κύπη" τρώγλη. etri «underst» minder om oldn. undir 0. s. V.; Præpositionen eti, hvoraf eíri er afledet, minder om oldn. und; overhovedet finder jeg, at næsten alle lykiske Præpositioner har et meget anstændigt indoevropæisk Udseende (men Præpositionerne hører muligyis til de Formord, hvis indoevr. Præg Thomsen ikke benægter). Jeg forlanger ikke, at nogen eneste af disse Etymologier skal regnes for indlysende; men til Gengæld må jeg forlange, at Ordsammenligninger med fremmede Sprogætter ligeledes skal regnes for værdiløse, hvis de ikke er mere indlysende end disse. Og hvis denne Fordring opfyldes, tror jeg ikke, at man i Lykisk vil finde meget, der henviser til en fremmed Sprogæt. Det eneste, jeg kan anerkende, er lyk. yupa «Grav» avarisk xob «Grav» (Thomsen; ovenfor VII 101). Ikke desto mindre er det muligt, at Thomsen har Ret, og at Lykisk virkelig har været Genstand for en fremmed Indflydelse fra en Sprogæt, som i sin Tid kan have været meget udbredt, og hvis sidste Rester nu findes i Kavkasus. Under Navnet kavkasiske Sprog sammenfatter man alle de Sprog i Kavkasus, som ikke hører til nogen af de velbekendte store Sprogætter. Det første Spörgsmål er da, om man her har at göre med en Sprogæt eller med et Pulterkammer. Sprogenes Antal er meget stort, 0g selv Nabosprog ligner ved første Öjekast hinanden påfaldende lidt. Dog nærer jeg ikke nogen Tvivl om, at alle de nordkavkasiske Sprog er indbyrdes beslægtede. Om Sydkavkasisk (Georgisk) hører sammen med Nordkavkasisk eller ikke, er et Spörgsmål, som jeg endnu ikke har været istand til at danne mig nogen personlig Mening om. At de nordkavkasiske Sprog tidligere måske har været udbredte over det meste af Lilleasien, er en Formodning, der bliver sandsynlig ved en Hypothese, som Prof. Thomsen allerede for et Ár siden har meddelt mig, og som efter Filologmødet i Kristiania ifjor Sommer efterhånden er sivet ud i videre Kredse. Da Prof. Thomsen nu står i Begreb med selv at offentliggöre denne Hypothese, må det være mig tilladt at omtale den her. Hypothesen går ud på, at Etruskisk er beslægtet med Nordkavkasisk. Dette har også Pauli formodet, idet han henviste til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 17 12:16:29 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r8/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free