Tilføielser og Berigtigelser. 35 Dansk treffes Adj. linnen af platt. liinen = hoøitysk Zeinen. — Linning = norsk Ziining, altsaa af Aasen rigtigt opstillet som Derivatum af Zina (Linie, Snor); er altsaa af fremmed Herkomst (har altsaa Intet med Zind el. svensk Zinda at gjøre, som af mig urigtigen formodet). Liv. Med Liv og Sjæl’ gjengiver mit Leib und Seele’. Derimod er med Liv og Lyst’ tankeløs Gjengivelse af 'mit Lieb und Lust’ (og livsalig af /iebselig). lumpen. Talem, 'lade sig lumpe’ er t.: sich lumpen lassen’. løi. Uagtet /ui først forefindes i nyere Hollandsk, skulde det plattydske ἰοΐ (efter Lydforholdene) ventes at være Laan fra Nederlandsk, ikke (som i Ordbogen antaget) omvendt. Franck antager Rod som i isl. /ýja (banke; svække). — Løiert (Svøb) har uegte -t, og er attraheret af det nu obsolete Zoierí (lad Person); det sidste er Laan af platt. Zoiarí, holl. luijaard (Faulpelz), Derivatum af det omtalte Adj. Men Svøb hedder i Hollandsk /uier eller /uur, hvilket (mulig ved Attraction til Zui) staaer for det ældre /udere, der ogsaa i Platt. hed Zuder(e) (Kindeswindel), i ældste Hoøitydsk Zudara og Lodere, af gml. tydsk Zode (loddent Tøi) — 18]. Zodi (lodden Pels). I ældre Dansk kan /odden treffes forvansket til Zoen, saa at phonetisk Ændring og Attraction kunde understøtte hinanden. — Løibæn k hed forhen ogsaa ZLodbænk, hører altsaa ligeledes til /odden, 0g kan ligeledes være attraheret til ἰσί. Menneske. Der burde være bemærket, at det maa være Laan fra Tydsk (substantiveret Adj., hvis indfødte danske Form maatte være *mensk). merle osv. (maritimt); af nedertydsk merren, marren (hindre, binde) — engl, mar, gotisk marzjan; nuværende hollandske Former ere marren, marlen, marling el. rettere marlijn (-line: Hindringstoug). Myre. Ved Afiyd mur- kunde være henvist til μυρ-μηξ. mørk. Laan fra Slavisk (cf. det anførte mro’ &c) er utvivlsomt. Den citerede Henvisning til νυκτὸς αμολγώω er altsaa urigtig. neppe, forhen ogsaa nept, Casus af et Adj. *nep, d. 5. som nap, se under Knap. Nisse. Ved en besynderlig Uagtsomhed har jeg angivet: «mangler hos Aasen»; han anfører: Niiss; Ross (P. 845) anseer dog Ordet for unorsk, laant fra Dansk. Aasens Ansættelse af Vocalen som i7, altsaa germanisk 7 af førgerm. ai, vilde ikke g*