Om Indledningsformlen i en rogatio. Af E. Trojel. I Madvigs «Den romerske Stats Forfatning og Forvaltning» hedder det, 1ste Del S. 211, om Forhandlinger i Folkeforsamlingen: «Herefter fulgte den egentlige Forelæggelse af Spørgsmaalet til Folket (vultis jubetis, Quirites?; rogavit vellent juberentne; Exempler overalt). » ἢ At denne Henvendelse til Folket i direkte Form aldrig findes i Indikativ, men allevegne hedder: veiis iubeatis (el. velitis iubeatisne), vise de syv Steder, hvor den forekommer (der synes kun at være disse syv): Cicero, in Pisonem c. 29, 72: At hoc nusquam opinor scriptum fuisse in illo elogio, quod ...incisum est: Velitis iubeatis, ut Cet. id., de domo c. 17, 44: Quæro enim quid sit aliud proscribere: Velitis iubeatis, ui cet. ibd. ὁ. 18, 47: At quid tulit legum scriptor peritus et callidus? Velitis iubeatis, ut cet. Livius, 38, 54, 3: Fuit autem rogatio talis: Velitis iubeatis, Quirites, quœ pecunia . .., ut cet. Gellius, V 19, 9: Hius rogationis verba πῶς sunt: Velitis iubeatis, Quirites, uti cet. To Steder er zne føjet til Spørgsmaalet: Cicero, de domo 30, 80: AĦoc tu igitur homo popularis iure munitam civitatem et libertatem nostram putas esse oportere, ut, si tribuno plebis rogante, velitis tubeatisne, Fidulii centum se velle et iubere dixerint, possit unusquisque nostrum amittere? Livius, 22, 10, 2: Rogatus in hæœc verba populus: Velitis iubeatisne, ποῦς sic fieri. Hvad den indirekte Form angaar, ville følgende Steder (formentlig de, der i det hele taget findes) vise, at den sædvanlige Form af Spørgsmaalet bliver: vellent iuberentne, men to Steder 1 Ogsaa i C. Thomsens «Det romerske Stats- og Privatliv i Oldtiden» S. 30 lyder dette Spørgsmaal vultis iubetis, og ligeledes i anden Udgave ved Dr. Kinch (S. 35). Derimod har Bojesen (Lat. Antikv. S. 44), Lange (Römische Alterthümer I 417) og Becker (Röm. Alterth. II Abtheil. 3 S. 95) velitis iubeatis.