58 J. L. Ussing: Anm. af forskjellig Høide over Jorden, og rykker man dem sammen, kunne de danne en kyklopisk Mur. S, ser da deri «en Antydning af den pelasgiske Mur omkring Akropolis». Bag denne 'havde Pelasgerne forskanset sig; men den er nu forstyrret af Angriberne. Men hvorledes kunde disse, eller rettere den ene mægtige Kæmper Erichthonios ødelægge en saadan Mur? Han maa have havt et overnaturligt Vaaben; han maa have laant Zeus’ Lyn, og en Rekonstruktionsskitse viser os ham saaledes, Med hvad Ret Forf. forudsætter Sligt, erfare vi ikke. Han er overhovedet ikke blind for det Mislige i sine Hypotheser, og appellerer gjentagne Gange til at det er Undere, der fremstilles; men derved faar han næppe Læseren til at tro, at en Kunstner skulde have indladt sig paa at fremstille Noget, der var absolut umuligt og uúforstaaeligt for Tilskuerne. S. selv «veed ikke, om han skal rose eller dadle Kunstnerens originale, ja egensindige Indfald». Han glemmer, at det ikke er Kunstnerens, men hans eget Indfald. Vi maa vistnok hellere holde os til den almindelige Opfattelse, at Stenene virkelig kastes, om vi end maa indrømme, at Kunstneren ikke har været ganske heldig i Fremstillingen af denne Scene, og at den storartede Totalvirkning taber sig noget, naar man vil gjøre sig rede for, hvorledes saa mægtige Stenblokke kunne kastes med een Haand. Den mægtige Helt, der er Athenæernes Fører, kæmper med 4 Fjender paa een Gang. Den ene af disse er i Færd med at kaste en svær Sten i Hovedet paa ham, men han standser den paa Veien med sin venstre Haand, og ligesaa gjør hans Modstander ved den Sten, der skulde ramme ham. Den ene af de Fire ligger slagen paa Jorden; de to Øvrige kæmpe endnu ligesom den Første, men der mangler saa meget, at Rekonstruktionen er usikker. At benævne de kæmpende Parter, synes ikke at kunne lykkes. Sandsynligst forekommer mig Lollings Antagelse, at det er Athenæere og ÆEleusiniere, hine under Zeus’, disse under Poseidons Beskyttelse. Endnu vanskeligere er Rekonstruktionen af Gavlgrupperne, da alle Figurerne ere sporløst forsvundne, og vi ikke engang vide, hvad disse Grupper have forestillet. Man kan kun gjætte sig frem af de Spor, der findes paa Gavlfeltets Gulv, hvor Figurerne have staaet, og paa Bagvæggen, hvortil enkelte af Figurerne have været fæstnede med Metalkramper. Skulde Nogen være egnet til at løse denne Opgave, maatte det være Sauer, hvis omhyggelige Undersøgelser af de Spor, som Parthenons Frontonfigurer have efterladt paa Gavlfelternes Grundfiader, ere offentliggjorte i Antike