Anmeldelser. 141 for höj grad at henlægge djævlelæren m. m, til «den yngre Avesta’s» tid, altså i virkeligheden for at have lagt en forméntlig for stor vægt på den eneste håndgribelig sikkre kildesondring, der for tiden kan göres i Avesta, og jeg mener endnu, at han burde have fremhævet den mulighed, at den omstændighed at disse ting ikke findes i Gātbīerne, kan være tilfældig på grund af disses ringe omfang og vel også deres særlige anvendelse i ritualet ; haoma'en omtales heller ikke i dem, men må dog, også efter L.’s mening, ansés for ældre. Men nu har forf. haft den ejendommelige skæbne at blive angreben (af Th. Müller, i Dania), fordi han ikke har gjort kildesondringer nok; han burde have gjort noget sådant som at eftervise, at Avesta er et conglomerat af uénsartede bestanddele fra forskellig tid og have bestemt og dateret hvert enkelt stykke; dog indrömmer anmelderen, at denne opgave er «vanskelig» (véd han sikkert, at den overhovedet er mulig, i al fald på videnskabens nuværende standpunkt?). Det er vanskeligt at göre alle til pas. Kort efter kom 2det bind af Chantepie’s «Lehrbuch der Religionsgeschichte», hvor L. har bearbejdet de Indiske religioner og Mazdeïsmen og været med til bearbejdelsen af Grækernes religion. Alle anmeldelser af denne udgave af Chantepie’s værk begynde og må begynde med den characteristiske orienterende bemærkning, at der er en himmelvíd forskel på denne og den 1ste udgave, at bogen i den 1816 udgave måtte bruges med megen forsigtighed (selvfølgeligt, da det var et altfor stort arbejde for en enkelt mand), men nu er bleven en rigtig god og pålidelig vejleder, etc. Anmelderne have fuldstændig ret, i al fald for de partiers vedkommende, L. har haft med at göre (de andre kender jeg ikke). L. må være i besiddelse af en phænomenal arbejdsdygtighed og orienteringsevne; han har nemlig i en forbavsende kort tid sat sig ind i et stof, som jeg véd med mig selv, at jeg vilde have været adskillige år om at fordöje; og tillige af en ganske ualmindelig fremstillingsevne; det hele er ordnet så overskueligt og fremstillet så klart og læseligt, at det er en hél fornöjelse at gå disse partier igennem; man kan hélt glemme, at det er et compendium, man læser. Selvfølgelig er der ting, om hvilke jeg har en anden mening; men L.'s opgave var jo her at give et resumé af de herskende anskuelser, og dette meget vidtløftige arbejde har han gjort pålideligt og godt. Bogen vil blive et overordentlig benyttet og indflydelsesrigt hjælpemiddel, og det er en ære for vort land, at ikke mindre end to Danske høre til dens betydeligste medarbejdere (H. O. Lange har bearbejdet den Ægyptiske religion), og begge have høstet stor anerkendelse i udlandet for deres arbejde. Nogle trykfejl (ligesom i «Hedensk monoteïsme») forstyrre ikke meningen, men piner et philologisk hjerte. Jeg kommer nu til «Zarathustra«. Indholdet er: I. Avesta: Fund og forskning. — Indhold og karaktér. — Skrifternes