200 K. V. Zetterstéen: ning af Muligheder uden nogen Anvisning paa en Norm, og man kan ikke værge sig for den Forestilling, at Forf. sætter «Sprogets Udvikling» 1 en Forfiygtigelse af Former, Normer og faste Rammer (f. Eks. 5. 161—167). Særlig maa Anm. anke over Løshed i Forklaringen af Verbets Tidsformer og disses Eksemplifikation, især over den fuldstændige Mangel af Begrebet «oratio obliqua» (S. 184—185). Den ovenfor paaankede stærke Splittelse i Smaaregler kommer særlig stærkt frem i de stærke Verbers Bøjningslære, hvor alt — til Skade for Enhed og Oversigt — .inddeles efter «Stammer». Kapitlet «Die Wortgruppe», især S. 235—257, lider atter stærkt under den omtalte Splittelse i Smaaregler sammen med en Sammenhobning af heterogene, syntaktiske Spørgsmaal, og navnlig i hele det store Kapitel om Kasus- og Sætningslæren savner man ofte -— alt for ofte — den vejledende Haand, som iblandt de forskellige, ofte modstridende Eksempler skulde pege paa det, der maa anses for det rette, og især give den lærende og søgende en Forklaring af, hvorfor dette er rigtigt, hint urigtigt! 1 det hele og store maa man paaskønne Forf.’s Samlerflid og hans Stræben efter ikke at udelade eller glemme noget, der kunde have Betydning for Spørgsmaalet in concreto, men paa den anden Side savner man de faste Rammer, den Overskuelighed og Abstraktion, som ene kunde gøre Bogen til en Lærebog; og det store Apparat, her er sat i Gang, forekommer i alt Fald Anm. at være for stort til det Resultat, der er opnaaet og vistnok ogsaa tilsigtet. Desuden finder Anm., at Bogen er for stærkt belemret med tyske Formbetegnelser og Kunstord, — men tør dog paa Grund af manglende Indsigt i den tyske Læreruddannelses Maal og Midler ikke give dette for mere end en personlig Følelse. Da Forf. selv kalder Bogen en «Haandbog», saa tør man vel tro, at den ikke direkte er bestemt til Lærebog; og som saadan, som «Nachschlagebuch» kan den ogsaa siges at være ret nyttig for danske candidati magisterii med Tysk som Hoved- (eller Bi)fag, da de i den ville finde mangt og meget udenfor det rent videnskabelige Universitetspensum, som kan virke belærende og befrugtende under deres senere praktiske Sprogstudium. C. A. Nissen. M, Hartmann, Der islamische Orient. Berichte und Forschungen. I. Berlin 1899, Wolf Peiser. 40 5. Under ofvanstående titel ämnar författaren, som under en mångårig verksamhet i Orienten haft tillfälle att på ort och ställe studera den muhammedanska världen och efter sin utnämning till