34 Hans Ræder: kommen Sandheden ikke saa lidt nærmere. Dette havde allerede Fundet af Bacchylides’s Digte gjort sandsynligt, men nu bekræftes det yderligere (i sin 2den Udgave af Bacchylides har Blass allerede haft Lejlighed til at drage sig det nye Fund til Nytte). Allerede Kenyon (Indl. til Bacch. V) fremhævede Umuligheden af, at Hieron skulde have sejret i Delphi 486 og 482 og i Olympia 472 med den samme Hest Pherenikos, som omtales Pind. Pyth. III 74, OI. I 18, Bacch. V 57 ff., og fandt, at Bergk maatte have Ret baade i sin Beregning af Pythiaderne, som han sætter 4 Aar senere end Böckh og Christ gjøre, og i at sætte Pind. Ol. I til Aar 476, hvorved Pherenikos’s tre Sejre ville falde 482, 478 og 476; nu er denne Anskuelses Rigtighed bleven bekræftet. Endda bemærker Blass (Bacchyl.? S. LIX), at det ikke udtrykkelig angives, at ogsaa den første pythiske Sejr blev vunden af Pherenikos, Striden om Pythiaderne stammer allerede fra Oldtiden, idet Pindarscholierne regne dem fra 582, og Pausanias fra 586; da nu den første Regnemaade har viist sig at være den rigtige, er dermed Chronologien af de pythiske Oder overhovedet fastslaaet. Fremdeles bliver ΟἹ. IX at flytte fra 456 til 468, og ΟἹ. X og XI fra 484 til 476, medens derimod Ol. XIV er bleven hjemløs, da Scholiernes Angivelser (476 eller 472) ikke lade sig forene med de nye Oplysninger; Robert mener, at det maa være et Ungdomsdigt af Pindar. Af Bacchylides’s Digte bliver V, der er skrevet i samme Anledning som Pind. Ol. I, at sætte til 476, og VI og VII til 452; at Bacchylides har levet endnu saa sent, har man ikke tidligere vidst. For Kunsthistorien er det betydeligste Udbytte det, at det nu er muligt med større Sikkerhed end tidligere at fastslaa den Tid, da Polykleitos virkede. Det eneste virkelig sikre Holdepunkt, man hidtil har haft, er det, at han maa have lavet sin berømte Herastatue ikke længe efter 423, da Heratemplet i Argos brændte, hvormed det stemmer, at Plinius (XXXIV 49) sætter hans «Blomstringstid» omkring den 90de Olympiade (420), men om hans øvrige Virksomhed væsentlig falder før eller efter den Tid, har været Gjenstand for megen Strid. Paa den ene Side syntes den Omstændighed, at Plinius (XXXIV 55) kalder Polykleitos en Elev af Hageladas, af hvem der nævnes et Værk allerede fra omtr. 520, at kræve, at han var født i Begyndelsen af Aarhundredet, men paa den anden Side nævnes der ogsaa Værker af en Polykleitos fra en saa sen Tid, at man mente at burde