Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Hans Ræder:
kommen Sandheden ikke saa lidt nærmere. Dette havde allerede
Fundet af Bacchylides’s Digte gjort sandsynligt, men nu
bekræftes det yderligere (i sin 2den Udgave af Bacchylides har
Blass allerede haft Lejlighed til at drage sig det nye Fund til
Nytte). Allerede Kenyon (Indl. til Bacch. V) fremhævede
Umuligheden af, at Hieron skulde have sejret i Delphi 486 og 482
og i Olympia 472 med den samme Hest Pherenikos, som omtales
Pind. Pyth. III 74, OI. I 18, Bacch. V 57 ff., og fandt, at
Bergk maatte have Ret baade i sin Beregning af Pythiaderne,
som han sætter 4 Aar senere end Böckh og Christ gjøre, og i
at sætte Pind. Ol. I til Aar 476, hvorved Pherenikos’s tre
Sejre ville falde 482, 478 og 476; nu er denne Anskuelses
Rigtighed bleven bekræftet. Endda bemærker Blass (Bacchyl.?
S. LIX), at det ikke udtrykkelig angives, at ogsaa den første
pythiske Sejr blev vunden af Pherenikos, Striden om Pythiaderne
stammer allerede fra Oldtiden, idet Pindarscholierne regne dem
fra 582, og Pausanias fra 586; da nu den første Regnemaade
har viist sig at være den rigtige, er dermed Chronologien af de
pythiske Oder overhovedet fastslaaet.
Fremdeles bliver ΟἹ. IX at flytte fra 456 til 468, og ΟἹ.
X og XI fra 484 til 476, medens derimod Ol. XIV er bleven
hjemløs, da Scholiernes Angivelser (476 eller 472) ikke lade sig
forene med de nye Oplysninger; Robert mener, at det maa være
et Ungdomsdigt af Pindar. Af Bacchylides’s Digte bliver V,
der er skrevet i samme Anledning som Pind. Ol. I, at sætte til
476, og VI og VII til 452; at Bacchylides har levet endnu saa
sent, har man ikke tidligere vidst.
For Kunsthistorien er det betydeligste Udbytte det, at det
nu er muligt med større Sikkerhed end tidligere at fastslaa den
Tid, da Polykleitos virkede. Det eneste virkelig sikre
Holdepunkt, man hidtil har haft, er det, at han maa have lavet sin
berømte Herastatue ikke længe efter 423, da Heratemplet i Argos
brændte, hvormed det stemmer, at Plinius (XXXIV 49) sætter
hans «Blomstringstid» omkring den 90de Olympiade (420), men
om hans øvrige Virksomhed væsentlig falder før eller efter den
Tid, har været Gjenstand for megen Strid. Paa den ene Side
syntes den Omstændighed, at Plinius (XXXIV 55) kalder
Polykleitos en Elev af Hageladas, af hvem der nævnes et Værk
allerede fra omtr. 520, at kræve, at han var født i Begyndelsen af
Aarhundredet, men paa den anden Side nævnes der ogsaa Værker
af en Polykleitos fra en saa sen Tid, at man mente at burde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 13:23:10 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r9/0046.html