Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte af Tyrtæos
70
om han al Herlighed ejer undtagen det kampglade Krigsmod
— uden det er han dog aldrig en Helt udi Kamp —,
når han ej djærves urokket at skue det blodige Manddrab,
stande sin Fjende næst, rykke på Livet ham ind.
Det er den Lov, som blandt Menneskers Æt er herligst at vinde;
det er den unge Svends bedste og skönneste Lön.
Held for vor Stad og Held for hver en Borger i Folket,
hvergang en Mand står fast forrest i Kæmpernes Flok,
stander urokket og tryg uden Tanke om Flugt og om Skændsel,
sælter sin Sjæl og sit Liv frejdig i Kampen på Spil,
medens hans djærve Ord opflamme hans Ven ved hans Side!
Sandelig! Sådan en Mand kaldes en Helt udi Kamp!
Slagrækker bistre, som pønse på ondt, brat fly for hans Åsyn.
Krigens bølgende Hav standser hans vældige Arm.
Men om han falder i Kæmpernes Flok og udånder Sjælen,
hædrende Fader og Folk, Landsmænd og fædrene Uy,
forfra rammet af mangt et Spær gennem buklede Skjoldhvalv
og gennem Panserets Malm, truffet dybt i sit Bryst,
da vil forvist både Yngling og Olding jamre og græde;
Hyen sidder i Sorg; smerteligt bliver dens Savn.
Men hans Grav og hans Uörn vil agtes blandt Menneskers Slægter
og deres Börn efter dem og deres seneste Æt.
Aldrig forsvinder det herlige By, og ej Navnet skal glemmes;
skönt han af Jorden er skjult, har han udødeligt Liv,
han, hvem den bistre Ares slog, da han forrest blandt alle
kæmpede djærvt for sit Land, kæmped for Arne og Horn.
Men hvis han slap fra hin Mo, som Ligene strækker på Valen,
hvis han sejred og vandt Spydets strålende By,
da vil forvist både Yngling og Olding ham ære og prise;
megen Fryd bliver hans, forend til Hades han går.
Hædret blandt Landsmænd som Olding han er, og aldrig vil nogen
røve ham mindste Del enten af Bos eller Bet.
Alle som én, når til Sæde man går, både yngre og ældre,
dertil hans Jævninges Flok, give ærbødig ham Plads. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
