Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R.Christensen: Anmeld. afL. Langii De ephetarum Athen, nomine. 319
= sui (jfr. sui heredesi o: cognati, propinqui, die Angehörigen. Men hys
betegner ogsaa civis, saaledes (foruden Lexikographerne og Scholiasterne)
Hom. 11. VI, 262, sandsynligvis ogsaa Od. IV, 3, og var i 6te og 5te Aarhd.
f. Chr. i de peloponnesiske Stater en almindelig Benævnelse for en Borger,
for en civis optimo iure, som vi see af Thuk. V, 79 (jfr. Scholiasten) og af
den ovennævnte Indskrifts Slutning: aUt riias atié itlieia aixi tSaftos ivx’
xtL, hvor han (mod Böckh) hævder, at tirys maa betyde civis nobilis {dfi/zos
derimod homo plebeius). At imidlertid ogsaa attiske Digtere have kjendt
denne Betydning, fremgaaer afAischyl. Hiket. 246, id. frg. 368 Dind. og Eurip.
frg. 1003 Dind. Denne Benævnelse for en fuldtberettiget Borger skriver sig
fra de gamle Tider, quibus civitas ipsa a cognatarum familiarum, gentium,
phratriarum nexu familiari pendebat, quibus nemo civis erat, nisi qui
fami-liæ, genti, phratriæ adscriptus esset, omnes autem familiarum, gentium,
phratriarum participes ea ipsa re et cives erant et quasi domini ceterorum
incolarum a familiari hoc nexu alienorum. Quo in civitatium statu cum
cives omnes omnium cognati essent, aut, ut cautius dicam, cognationis
quam-vis remotæ vinculo inter se coniuncti esse putarentur, apparet relative
omnes potuisse dici omnium has, deinde etiam absolute has- Exempler
paa den relative Betydning er Hom. II. VI, 262 (omnes cives Troiani =
Hee-toris hat) og Od. IV, 3 (omnes cives Spartiatæ = Menelai hat), paa den
absolute Brug Aischylos’s hys avyg og Euripides’s (ftiis hys, jfr. åvyq
noki-T?pf (han sammenligner hermed patres hos Romerne og u/xoiot hos
Lake-daimonierne). — At hys i Athen tidligt ophørte at bruges som Navn for
Borgerne, kommer af, at medens far Solon blot tiyivtis eller ivnuxqiiSai vare
Borgere (s. A. Philippi Beitr. zu einer Gesch. des att. Biirgerrechtes 185 ff.
og 233 ff.), blev ved Solons Lovgivning ikke blot de, der kaldtes hat, men
ogsaa andre af Statens Beboere Borgere, og Alle forenedes under
Fællesnavnet nokhai. At imidlertid virkelig i Athen Borgerne engang ere blevne kaldte
hat (hat), mener han at turde slutte af den bekjendte Formel cu ’r«V eller
(o ’tav, der ikke er en pronominal Form rav, men en Vokativ af hys, som
ueytOTttv af ftéytajos, l-vvåv af Ivvo’?, viav af vios. Han seer ogsaa et
Bevis derfor i den gamle attiske Brug af hatq(i)ia om et adeligt Parti, idet
disse fra Begyndelsen af sandsynligvis bestode af Høvdingernes hat og traiQot
o: assceli etarum. — Epheterne ere følgelig etarum c: civium
eupa-tridarum præfecti. Privathævnen, der oprindelig tilkom alle den Dræbtes
Etai (Hom. Od. XV, 272 ff.), kunde ikke afskaffes, uden ved at Dommen over
Drab overdroges eis, qui publica auctoritate etis omnibus præpositi erant;
nam nullorum aliorum iudicum de cædibus iudieia omnes ctæ rata erant
habituri. — I Overensstemmelse hermed er hos Aischyl. Pers. 73 ff. lyhat
tanquam præfecti tribulium orti ex familiis nobilissimis et dilissimis. —
Sluttelig mener han, at å<phat hos Spartiaterne maaske kan forklares paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
