Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun Heras Kjøretøj istand, senere i samme Sang1) giver
hun Broderen Ares Bad og ifører ham hans εψιηη χαρίεντα,
— hun er, kort sagt, i Modsætning til Athene, Artemis og
Afrodite, den huslige Datter i den olympiske Gudefamilie.
Som man ser, er Afstanden atter her meget stor, saa
stor, at man kan være i berettiget Tvivl, om der
overhovedet er Tale om en Personifikation. Rigtignok træffe vi
Begrebet , ligesom Verbet ίβ<·ν. atter og atter i begge
Digte, men der er jo dog den Mulighed, at Ordet ved Siden
deraf hos Homer er gaaet over til at blive et Nomen
proprium, saa at vi her ikke længer have en
Begrebspersonifika-tion, men slet og ret en levende, fuldblodig Personlighed.
En Betragtning af de øvrige olympiske Personifikationer
vil imidlertid give en Besvarelse af. i hvilken Retning dette
Spørgsmaal naturlig maa besvares. Blandt dem nævntes
ovenfor Ordet betegner hos Homer de regelmæssige
Tidsskifter. De fremtræde som afgjort personlige Væsener i
Iliadens 8de Sang2), hvor de udføre den flere Gange
omtalte Staldtjeneste, spænde Hestene fra Heras Vogn, bringe
hine til Krybben og stille denne paa dens Plads; derefter
sætte de sig paa deres gyldne Stole midt iblandt de andre
Guder. Det upersonlige Grundlag er da her, som ved Iris
og Hebe, kun bevaret i selve Navnet. Naar det derimod
paa to andre Steder3) siges, at det var overdraget dem at
aabne og lukke den tætte Sky, der dækker Indgangen til
Himlen og Olympos, vil man vel her kunne ane det
upersonlige, dog kun saa svagt, at det snarere vil tyde paa, at
denne Forestilling oprindelig har haft Karakter af en
Personifikation, end at deu har staaet saaledes paa Homers
Tid. Men sé vi saa endelig hen til, hvorledes de omtales i
Iliadens 21de Sang v 450, saa maa Tvivlen herom
formentlig forsvinde. Talen drejer sig om Poseidons og Apollons
Daglejertjeneste hos Kong Laomedon; Poseidon siger da:
„Men da saa de frydfulde Horaer fremførte den Tid, da
’) v. 905.
2) v. 433 f.
3) II. V, 749 ff. VIII, 393.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
