- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
33

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

liggjorte, den første som Fader til Orsilochos1), den anden
som gift med Polydora, Peleus’s Datter, og ved hende Fader
til Menesthios2).

Den Modsigelse, vi saaledes se i Digterens Opfattelse
af de dyrkede Floders Natur, møder os ogsaa, hvor Talen
er om V i n d e n e. At disse som Regel ere tænkte som rent
upersonlige, er der iugen Grund til at betvivle. I Odysseens
10de Sang fortælles jo endog udførlig, hvorledes Zeus har
overdraget Aiolos at lade den ene eller den anden blæse
efter Behag, og hvorledes denne medgiver Odysseus dem,
bundne i en Sæk. Ikke desto mindre faa vi at vide, at
/.έφν/κις i Ægteskab med Harpyien Podarge har avlet
Achil-leus’s Heste, Xanthos og Balios3). Den personificerende
Tendens i denue Fortælling er dog umiskjendelig, særlig
naar man mindes Hesten Xanthos’s Ord i 19de Sang4):

vöii 8f xai y-fv ίίμη ή voir Ζεψνροιο &έοιμεν,
ϊρπερ έλαφροτάτην φάσ’ εμμεναι.

Derimod er Personifikationen helt borte i 23de Sang,
hvor Iris træffer samtlige Vinde i Zephyrs Bolig i en glad
Gildestemning og afslaar deres Opfordring til at tage Del i
Drikkelaget. At de endelig kunne være Gjenstand for
Dyrkelse, se vi af Achilleus’s Ord kort iforvejen i samme
Sang, idet han lover Boreas og Zephyr Ιερα y.nln, hvis de
ville antænde Patroklos’s Ligbaal (v. 195).

Modsigelserne møde os saaledes overalt, hvor vi træffe
Personifikationer, hvad enten disse have været dyrkede eller
ej, og der vil da ikke i dem kunne søges nogen rimelig
Grund til at betvivle, at det er Digterens Alvor med at
kalde Væsener som Eos, Themis eller Eris Guder, hvor
vanskeligt det end kan være at sætte sig ind i, hvad han
da egentlig har forestillet sig ved disse Væsener.

>) II. V, 546.

■’) 11. XVI, 173 ff.

3) II. XVI, 149 ff.

4) v. 415 f.

Nord. tidskr. f. filol. Ny række. X.

3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free