Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staa i Tiden, — netop derfra skriver sig en ikke ringe Del
af de Modsigelser, vi træffe i denne Religion.
At forfølge denne Udvikling for den enkelte Guddoms
Vedkommende i dens forskjellige Faser, er selvfølgelig
umuligt, men vi kunne dog, selv ved blot at holde os til de
homeriske Digte, danne os en ganske god Forestilling om
Udviklingens Gang i det store i den omtalte Retning.
Se vi saaledes, for at tage et fremtrædende Exempel,
paa Zeus, da er han for Homer først og fremmest
Gude-kredsens Paterfamilias, og han er som saadan tænkt ganske
efter menneskelig Analogi. Han optræder i en Række af
forskjellige Situationer, og der berettes endel Historier om
ham. Disse ere vel at mærke at forstaa aldeles direkte og
ligefrem uden nogensomhelst dybere Betydning; kan enkelte
af dem maaske oprindelig have haft en allegorisk Karakter,
for Homers Tid have de det sikkert ikke; ja, der kan strængt
taget af selve disse Fortællinger ikke sluttes til nogen
speciel Virkekreds for Zeus. Naar der alligevel har været
Forestilling om en saadan, saa faar den navnlig sit Udtryk i en
stor Række af stereotype Epitheta, som νεφεληγερέτης,
άστε-ροπητής, ι’ιργιχέρπννος, (ρίγδονπος, τερπιχέραννος, νψιβρεμίτης Ο. fl.
Disse Adjektiver staa ikke alene oftest ikke i nogen direkte
og naturlig Forbindelse med de fortalte Historier, men de
staa endog ikke sjælden i en snurrig Modstrid med dem,
som naar der i de halvt eller helt komiske Fortællinger om
hans Afmagt, f. Ex. hvor han skal bindes (i Iliadens 11te
Sang), hvor han dysses i Søvn (14de Sang), eller hvor han
narres ved Eurystheus’s Fødsel (19de Sang), stadig bruges
de samme Adjektiver. Dette Misforhold kan aabenbart ikke
have været oprindeligt; det viser formentlig tilbage til en
Tid, da Zeus mere udelukkende var Repræsentant for en
Naturmagt, var Tordenguden1).
I hin Modsigelse ligger da saaledes de to ældste Faser
i denne Guddoms Udvikling angivet. Men vi finde nu i de
’) I saa Henseende kan fremdeles bemærkes, at det af enkelte
Steder synes at fremgaa, at maD særlig plejede at opsende Ofringer
til Zeus fra Bjergenes Toppe (f. Ex. II. XXI, 171).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>