- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
157

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bange for, at det skulde blive forvexlet med det enklitiske
neg. At endelig τί (τι) principielt ikke elideres, er der intet
Menneske, der tvivler om *), men det kan som oftere bemærket
have sin gode og gyldige Grund i, at dette Eenstavelsesords
stærkt fremtrædende selvstændige Betydning i Sætningen ikke
tilsteder nogen Formiudskelse af dets i sig selv meget svage
Lydcomplex; at Forestillingen om Muligheden af en
For-vexling med ie her skulde have kunnet spille nogensomhelst
Rolle — credat Judæus Apella! Men kan der saaledes ikke
paavises et eneste Tilfælde, hvor med nogensomhelst
Rimelighed Undladelse af Elision kan antages at have sin Grund
i Muligheden af en Forvexling, da kunne vi vel ogsaa roligt
tage Afsked med La Roche; thi naar han bagefter tilføier:
„Dass i’n bei den Attikern nicht elidiert, ist ebenfalls eiu
Beweis fiir die Richtigkeit der hier verfochtenen Ansicht“,
da er — selv under Forudsætning af Kjendsgjerningens
Uomtvistelighed — dette Beviis lige saa lidt bevendt som
alt det Andet. De attiske Digtere vare jo væsentlig skrivende
og skreve for et i alt Fald tildeels læsende Publicum, og at
slutte fra dem til de væsentlig syngende og for et blot
hørende Publicum digtende Epikere gaaer altsaa ikke an;
de attiske Digtere have jo f. Ex. heller ikke elideret Iotaet
i Dat. Plur. i 3die Declination — mærkværdigt nok forresten,
da denne Form ved sit σ gjennemgaaende var sikkret mod
enhver Forvexling med nogen anden Form. og da de
utvivlsomt stundom have elideret Iotaet i Dat. Sing. (der
rigtignok ikke havde den fuldere Form paa -iv ved Siden) —,
medens Homer uden Betænkning eliderer χέρσ νηο ιΐατρόχλοιο
o. 1., og jeg gjentager altsaa trøstigt med Faesi: „nulla
probabilis caussa neque adhuc allata est, neque opinor
afferri poterit, cur elisionem vocalis ι ότι particula non
admiserit“.

Til at begrunde Existentsen af den antagne Conjunction
ί n - S eller ότι bliver der altsaa absolut intet Andet til-

1) I det af Ambros. 75 sidstfremdragne theokriteiske Digt XXX v. 12
maa ti ea/ator læses som Daktyl, men det kan vel skee ved en —
rigtignok ganske eneataaende — Synizesis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free