Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmeldelser.
Adhéinar Fran^ois Mode: Étude sur Marcus Agrippa. Gand <fe Paris.
Librairie C. Muquardt & Maisonneuve et Co. 1872. XV -f- 25G S. 8.
M. Agrippa er en af de herligste Skikkelser i den romerske Historie.
Han indbyder i høj Grad til særligt Studium og Behandling, og har heller ikke
saa sjælden været Gjenstand forsaadan; som de dygtigste Bearbejdelser ville vi
nævne Frandsens Agrippa, eine historische Untersuchung, Altona 1836, og
van Eck, Quæstiones hisioricæ de M. Vipsanio Agrippa, Leyden 1842. Naar
den ovennævnte Forf. ikke des mindre har troet at burde underkaste delte
Emne en ny Behandling, hidrører dette ikke fra at han er kommen i
Besiddelse af nye Doeumenter, men han har ment ved eu omhyggelig og
forstandig Benyttelse af det Bekjeudte at kunne give et fyldigere og rigtigere Billede
af Agrippa end hans Forgængere, og dette er for en stor Del lykkets ham.
Bogen er skreven paa fransk, men Forf. har væsentlig dannet sig efter
t)sk Mønster. Theod. Mommsen beundrer han særlig, endog i den Grad, at
skjøndt han ellers ikke mangler Kritik, har han dog blindthen fulgt
Mommsen og hans Lærer Drumann i deres fanatiske Had til Cicero. Man
gjenfin-der her de samme Kraftudtryk om den stakkels Ciceros Forfængelighed og
Taabelighed, Egoisme og Charakterløshed o. s. v., ja selv i de Philippiske
Taler finder Forf. kun personlige Bevæggrunde. Visselig var Cicero
forfængelig og ingen staalsat Charakter, men han var en Hædersmand og en ærlig
Fædrelandsven. Hans Stilling i Striden imellem Pompejus og Cæsar fortjener
ingen Dadel, og hans Optræden imod Antonius i hans Livs Aften viser en
Holdning, som vi skylde baade Højagtelse og Medfølelse.
Forf. fortæller godt. Historien fra Cæsars Død til Slaget ved Actium er
særdeles smukt og klart fremstillet. Han har ganske sikkert det rette Syn
paa sin Helt, naar ban i ham ser eu ægte Hædersmand, der trofast sluttede
sig til sin Ven August og arbejdede for ham, da han saa, at han var den
Eneste, der var i Stand til at frelse Fædrelandet. Han afviser med Rette
Beulés besynderlige Dom, at Agrippa var en Mand uden politiske Principer,
en ren Maskine i Augusts Haand, der kunde have spillet en anderledes
hæderlig Rolle, naar han havde stillet sit Feltherrctalent til Senatets Raadighed
og frelst Republiken. Motte har Ret i at Republiken var blevcn en
Umulighed, og at Agrippa handlede -en bon eiloyen et en sage apprécialeur des
besoins de son temps«. Han tilbageviser med lige saa fuld Ret Frandsens
Forestilling om at August ej blot skulde have været skinsyg paa Agrippa
— Noget som vistnok ikke er umuligt, men som vi virkelig ikke vide noget
om —, men endog have frygtet ham, ja at Agrippa selv kunde have næret
det Ønske at styrte August for at sætte sig selv i hans Sted, Noget som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
