- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Andet bind /
58

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

babylunish, - ic; bacco {baccy); bachelic; bachelorhood, - ism; back and belly;
ide/f, v. bakke; io åciei books; backer-, backhanded, indirekte; backless; back
pay; backsheesh; backsided (vankantet;; backsight (Bagsigle); backstream;
back-train (Retourtog); backwaler; bachnoodsman; io saue one’s bacon;
ari (o. il.); </o <o the bad; bag of bones; bail, deponer«, balance, (Arner.) Rest;
balance-wheel-, baleen (Hvalben); ball, Nogle (s. og».); balladmonger; ballastage;
balsamine-, balsaviiferous; balsamous; bamboo, v.; Banbury cheese; banco;
band, Damebælte; bandage, jj.; bandbox belyder ogsaa, og vel almindeligere:
iDame-) Hatæske; bandmaster; bandy, ogsaa et SI. Boldspil; bank-book;
ban-king; banlcrupt estate-, baobab; baptization; bar betyder ogsaa: Takt og:
Sag-førerstand; Jar, afslaa (i Piquet); barbarians, Barbaresker; bare poles\ bare
fallow; bare-backed-, bargain, Spotpris; bargee-, barkless; barley-sugar, -water,
-groals-, baronetcy; barrel, Krop; Pumpestok; barren, (Amer.) omtrent det
norske: Mo; bar-wood; basal; base og base-hall (Spil); basic; basist; basketry;
basking-shark (Brygden); bass, Lind; bathe, s.; bath brick; bath chair; bathing
machine; bathorse; baton, Taktstok; battens, 7-toms l’lanker; bawl, s.;
bay-rum.

Med sædvanlig Samvittighedsfuldhed gher Forfatteren selv ikke Bogen
nogen bedre Roes, end at han kalder den »brugbar», og der er vistnok ingen
Tvivl om, at den er endogsaa meget brugbar. Men naar der sees hen til
de Kremskridt, Lexikografien i den senere Tid har gjort, forekommer det os
rigtignok, at det nu var paa Tide, om vi fik en Ordbog, der var lidt mere
end brugbar. Ved at udlale dette og ved at fremhæve de anforte Feil og
Mangler tro vi saa meget mindre at være gaaet den Agtelse, der skyldes
Forfatterens Fortjenester, for nær, som han selv i sit korte Forord (om vi
ikke tage feil) temmelig tydeligt — saa tydeligt som det skyldige Hensyn til
Forlæggeren kunde tillade — lader forstaa, ikke alene, at han er meget lidet
fornoiet med den Skikkelse, hvori Bogen nu fremtræder, men ogsaa at han
nu kun nødtvungen befatter sig med dette Arbeide og helst saae, om han
blev afløst.

Den Ankcr-Eibeske Ordbog har det Fortrin (s. v. v.) for Rosings, at
Udtalen angives for hvert Ord ved danske Bogstaver, medens i Rosings
Hovedreglerne for Udtalen forudsættes bckjendte, saa at det kun har været
anseet nødvendigt nærmere at betegne den i Undtagelsestilfælde, samt
forresten ved Accenter, efter et, som det forekommer os, meget
hensigtsmæssigt System. For den, der har sat sig ind i dette System, kan det falde
lidt vanskeligt at forstaa Nødvendigheden af nogen anden og udførligere
Be-tegningsuiaadc. Naar man ønsker at kjende Ordenes Udtale, er det jo
rimeligvis for at kunne tale Sproget, og hvorledes skulde man kunne dette, uden
at kjende Hovedreglerne for Udtalen. Man kan jo dog ikke slaa efter i
Ordbogen for hvert Ord, man skal sige, og ligesaalidt kan man læro Udtalen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr2/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free