Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hertil kommer, hvad Grote ikke har taget i tilstrækkelig
Betragtning, at vi have et positivt Vidnesbyrd om Enheden i
Platons IJdviklingsgang. Aristoteles fremstiller den platoniske
Ide-læres Oprindelse saaledes: »Platon, som fra sin IJngdom af var
fortrolig medKratylos og Herakleitos’Lære, at alt Sandseligt er i
en bestandig Vorden, og ingen Viden derom mulig, blev ogsaa
siden denne Anskuelse tro; men tillige tilegnede han sig den
sokratiske Philosophi, der med Forbigaaelse af de almindelige
naturvidenskabelige Spørgsmaal beskjæfligede sig med ethiske
Undersøgelser, deri søgte det Almene og gjorde Begyndelsen
til Begrebsbestemmelser; — og saaledes kom han da til den
Anskuelse, at denne Søgen efter Almenbegreber maatte have
noget Andet end det Sandselige til sin Gjenstand, eftersom
Almenbegrebet ikke kunde være Udtryk for de sandselige Ting,
der stedse forandre sig. Denne Art af det Værende kaldte han
Ideer; men om de sandselige Ting paastod han, at de bestaa ved
Siden af dem og have Navn efter dem, thi paa Grund af
Delagtighed i Ideerne ere de mange Ting, der føre Navn efter
Ideerne, saadanne som de ere» (Metaphys. I, 6). Motivet til
Idelæren ligger altsaa i selve den sokratiske Methode. Det
kommer an paa, siger Sokrates, nøie at vide, hvad enhver Ting er,
man taler om, eller med andre Ord at kjende Tingens Begreb.
Følgelig — saaledes slutter Platon i Idelæren — ere
Almenbegreberne den sande Væren. Denne Hypostaseren af
Almenbegreberne fremtræder nu ikke lige lydelig og udpræget i alle de
Dialoger, der ligge mellem Begyndelses- og Slutningspunktet i
Platons Udvikling; men vi have her den Proces, han har
gjen-nemgaaet, og det vil være beretliget at søge Sporene af den i
hans Skrifter. Det er sikkert uberettiget at ordne Dialogerne til
et System; men det er ikke mindre uberettiget at fraskrive dem
ethvert Forhold til deres Forfatters Udviklingsgang.
Det vilde i ethvert Tilfælde være vanskeligt at fastslaa nogen
Grote ikke Tydskerne Noget efter. Kun drager han andre Slutninger
af disse Modsigelser end de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
