Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at man, efter blot at være bleven erindret om én Ting (hvilket
Menneskene kalde Belæring), selv kan udfinde alle de andre
Ting, naar man blot er standhaftig og ikke bliver træt af at
forske; thi at forske og lære er ikke Andet end at erindre»1).
Det vil let ses, at hvad man saa ellers mener om
Præexi-stentsdogmet, saa rykker det kun Spørgsmaalet et Skridt tilbage
uden at løse det. Naar de præexisterende Sjæle skue det sande
Værende, saa vil Bevidsthedsvirksomheden jo lige saa vel
bear-beide det gjennem Anskuelsen Modtagne, som Tilfældet er i
den legemlige Tilværelse, med mindre Platon for
Præexistent-sens Vedkommende vilde hylde den Opfattelse af Erkjendelsen
som rent passiv, hvilken han for den legemlige Existents’s
Vedkommende bekæmper med saa megen Energi. Men dette er
umuligt, da Præexistentsen i hvert Tilfælde maa tænkes i
Analogi med den legemlige Existents.
Og dog ligger i Platons mythiske Lære om Præexistentsen,
lige saa vel som i hans Idelære, en dyb og vigtig Sandhed.
Allerede Grote har fra sit Standpunkt vist dette, og hans
Udtalelse herom er saa interessant og klar, at jeg vil anføre den
med hans egne Ord. «Ikke al lielæring, men en vigtig Del
deraf bestaaer i Erindring, dog ikke af Kundskaber, som ere
erhvervede i et tidligere Liv, men af tidligere Erfaringer og
’) Menon p. 81 C. D. — Naar man fastholder, hvad ovenfor er bemærket,
at Platon statuerer evige Ideer ikke blot for abstrakte Grundforhold (Lige
— Ulige, Godt — Ondt o. s. v.), men ogsaa for de mest konkrete
Gjen-stande (Seng, Stol, Snavs etc.), saa falder ogsaa den stærke Modsætning
bort, Fortolkerne have fundet mellem Menon paa den ene, Phaidros og
Phaidon paa den anden Side. Hvorledes Grote tager denne formentlige
Modsætning til Indtægt, vil man kunne slutte af det Foregaaende.
Stall-baum griber til den fortvivlede Udvei at antage Udtalelsen i Menon for
cn Spøg, ct Forsøg paa at holde Menon for Nar (qvo magis illudat
so-phistarum alumnum). Prolegomena ad Menonem p. 15. Afgjørende er
det navnlig, at der i en Dialog, som dog ubestridelig hører til de seneste,
nemlig Timaios, antydes lignende Forestillinger, som i Menon.
Verdens-skaberen fordeler nemlig der de præexisterende Sjæle paa Stjernerne, *og
efterat han havde ladet dem bestige en Vogn , viste han dem Alverdens
Natur og underrettede dem om dens uforanderlige Love» (Tim. p. 41 I?,
Ileises Overs. p. 45 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
