- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Andet bind /
213

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stenen, førend denne rammes af Staalet1). Alt, hvad der for
os staaer som nødvendigt, som vi ikke kunne Andet end antage,
fordi det Modsatte vilde være selvmodsigende, viser i sidste
In-stants tilbage til vor oprindelige Organisation og gjennem den
til hele Slægten, hvoraf vi udspringe. At vor Erkjendelse er
Erindring fra en tidligere Tilværelse, har altsaa sin Sandhed
ogsaa fra et rent videnskabeligt Standpunkt.

Denne Betragtning viser, hvorledes Erkjendelseslæren
medfører en Tilslutning lil den store Tanke, Darwin har udviklet i
sin berømte Hypothese. Førend Darwins Værk om Arternes
Oprindelse udkom, havde allerede den engelske Philosoph
Herbert Spencer anvendt Udviklingshypothesen paa Psykologien9).
En absolut Løsning naaes der naturligvis herved ikke af
Er-kjendelsesproblemet. Naar man betragter Erkjendelsens
Grundformer som prædisponerede ved Slægtens tidligere Erfaringer,
saa reiser der sig jo igjen det Spørgsmaal, hvorledes Slægten,
o: de i tidligere Perioder levende Individer, har kunnet gjøre
disse Erfaringer; herved føres vi da atter til endnu tidligere
Slægter, og saaledes fremdeles. Men der er her vundet en fast
og sikker Grundvold for Behandlingen af dette Problem;
Er-kjendelses- og Bevidsthedslivet viser sig at staa i den inderligste
Forbindelse med Natur- og Verdenslivet i det Hele. Og denne
store Sandhed har Platons dybe Aand anet.

III.

Platons Lære om Driften staaer i nøie Forbindelse med
hans Lære om Ideerne, om Præexistentsen og om Erkjendelsen
«

som Erindring. Ved sin Indtrædelse i den legemlige Tilværelse
har Sjælen glemt de ideale Syner, den engang har havt. Men
hos den, der ikke er aldeles nedsunken i det Endelige, ville
visse Phænomener vække den slumrende Erindring. Det er

*) Dette træffende Billede har Lotze brugt (Mikrokosmos I, 2. Aufl. p. 256).
J) Smlgn. >Den engelske Philosophi i vor Tid* p. 168—173.

Nord. tidskr. for fllol. og pædag. Ny række. II. 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr2/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free