Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan vende sig i forskjellige Retninger, lidvikles paa forskjellig
Maade. Den gaaer i sin Almindelighed, som Platon siger, ud
paa Udødelighed; men denne Stræben efter Udødelighed skaffer
sig Luft enten gjennem Tilfredsstillelse af Forplantningsdriften,
eller ved at man vinder Navnkundighed, eller endelig ved at
man i Tanke og Handling træder i Forhold til det Evige og
Guddommelige1). Den Udviklingsgang, hvis Mulighed Platon her
skizzerer, bestaaer væsentlig deri, at hvad der først var
udelukkende Gjenstand for Driften, efter Haanden træder til Side
for andre Elementer, andre Formaal, som fra først af kun
dunkelt og i underordnet Grad fremtraadte for Bevidstheden. Selv
om Driften er af nok saa egoistisk Beskaffenhed, vil den dog
ikke blot ved selve den Bevægelse, Sjælelivet i det Hele
kommer i, og som river dette ud over det Hverdagsagtige, men
ogsaa ved de Midler og Veie, den forudsætter til sin
Tilfredsstillelse, kunne virke hen til at føre Individet ud over sin egen
snevre Sphære. Platon har havt et klart Blik for den
psykologiske Lov, at vor Interesse ved Ideassociation kan overføres
fra en Gjenstand til andre, som staa i Forbindelse og
Sammenhæng med den. Han viser dette i Lysis (220 A) ved et
Exempel, som siden olte er bleven brugt til at oplyse
Ideassociationens Love. Penge sætte Menneskene stor Pris paa; men
Interessen gjælder egentlig de Goder, man opnaaer ved Hjælp af
Penge. Saaledes kan under Driftens Udvikling Tyngdepunktet
efter Haanden flyttes, og Platon viser navnlig Muligheden af, at
der paa denne Maade kan gjøres en Overgang fra den
sandse-lige og egoistiske Interesse til den reneste Hengivelse for ideale
Formaal. Her ligger Muligheden af Selvopdragelse og af al
Opdragelse og aandelig Udvikling i det Hele. Platon tager endog
i Phaidros og Symposion sit Udgangspunkt i det Forhold, der
for os staaer paa én Gang som en af de mest uskjønne og en
af de mest uforstaaelige Sider ved det græske Liv. Skildringen
af den sandselige Lidenskab staaer i en eiendommelig Kontrast
J) Ibid. p. 207 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
