Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guderne, siger han1), have ikke forurettet Mennesket; de styre
og lede ham paa den skjønneste og bedste Maade, for saa vidt
lian ikke selv vil paadrage sig Ondt. I Statens 10de Bog viser
han i en mythisk Fremstilling, hvorledes Sjælene vælge deres
tilkommende Livsvilkaar; Dyden er Ingen udelukket fra, den er
«herreløs», den kan Enhver vælge. Platon har ikke gjort noget
Forsøg paa at forene de to modsatte Betragtninger. Han har
som saa mange andre Forskere sugt at følge de nødvendige
Aar-sagers Række saa langt, han kunde; men det har ikke gjort
noget Skaar i hans Opfattelse af Friheden som moralsk Ide.
I nyere Tid var Kant paa samme Maade Determinist i
Psykologien, idet han hævdede den nødvendige Natursammenhæng ogsaa
i den menneskelige Udvikling; men paa det ethiske Omraade
opstillede han det ubetingede Pligtbud, der forudsætter en
absolut Frihed hos Mennesket. Knudens Løsning maa vistnok
søges deri, at Friheden er et Ideal, som den virkelige Udvikling
aldrig realiserer, fordi vort bevidste Arbeide kun er et Lod i
Væglskaalen, kun et eneste af de Momenter, der bestemmer vor
Karakters Udvikling. Ilvad Stoikerne kaldte ro ovx i<p’ q(iTi>,
griber ind i vort Bevidsthedslivs inderste Væsen. Men selve det
1 Faktum, at vort eget bevidste Arbeide er et Moment i
Karakterudviklingen, godtgjør Muligheden af Selvopdragelse. Ved at
uddanne og skærpe Opmærksomheden, Erkjendelsen og Følelsen
arbeider man hen til, at dette Frihedselement efter Haanden
veier mere og mere i Vægtskaalen i Forhold til de andre
Elementer. Saaledes fremkommer ogsaa her det, der for Platon
stod som en oprindelig, fuldt færdig Besiddelse, først som Maalet
for en hel Udviklingsgang.
’) Tim. 41 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
