Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holdet vaklende. Snart, er Skjæbnen en Magt udenfor og
over Guderne, snart ligger den i Gudernes Haand.“
Sic dissentiunt viri docti. Det turde da kanske ikke
være ørkesløs gjerning at prøve sagen endnu en gang. Ti
spørsmaalet er af stor betydning for forstaaelsen af de
religiøse forestillinger, hvorpaa den homeriske digtning hviler.
Berettigelsen af -— i det mindste foreløbig — at begrænse
en saadan undersøgelse udelukkende til Iliaden og Odysseen
behøver vel ikke nærmere at motiveres; Welcker s store
verk begynder med disse ord: „Homer reicht gleich einer
Gebirgsspitze durch einen alles Land iiberdeckenden
Wolken-himmel allein zu uns heriiber und steht aueh abwärts in
der Zeit als unmittelbares Denkmal noch lange hin allein.“
I.
For at faa spørsmaalet besvaret ud af kilderne selv
har jeg først søgt at samle de steder i Iliaden og Odysseen,
hvor de ord, som man pleier at oversætte med „skjebnen",
forekommer, at bestemme de forskjellige betydninger, som
disse ord har i forskjellig sammenhæng, og saavidt muligt
at paavise disse betydningers udvikling. Paa den maade har
jeg villet vinde et fast grundlag for den videre undersøgelse1).
Om etymologien af ordet a’ia-u er der fremsat meget
forskjellige formodninger. Den eneste rimelige af disse er
vel G. Curtius’s2), der under henvisning til Hesychios’s
åiaovei; yiiayfioi Og aiaouevoi (pqusdpevoi sætter uixra i forbindelse
med roden vish (vis separare), sskr. vishu (aeque) og med
adjektivet laoq (for fw^oq), altsaa aiaa („a vorgeschlagen“) =
■>, to-»;. Er dette rigtigt, saa er altsaa grundbetydningen
ligelig, retmæssig del.
*) En del af det stof, som paa denne maade kommer med, bar dog
ingen ligefrem betydning for vort hovedspørsmaal, og de læsere,
for hvem en saadan leksikalsk redegjørelse ikke i sig selv har nogen
interesse, kan uden stor skade springe dette afsnit over og gaa
lige til II.
a) Grundziige der griechischen Etymologie, 2. Aufl., s. 340 og 509;
sml. Döderlein Hom. Gloss. 429.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
