Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og ogsaa her oversætter „clel“ („guderne har givet alle
mennesker del i søvnen11)1). I ethvert fald har udtrykket
y.axä fioignv faat ganske den samme betydning som xai alaav.
Det bruges meget ofte i forbindelse med ninéiv og lignende
verb er for at betegne, at en har ret i, hvad han sig er.
Saa-ledes II. 15, 206 fiåXa tovto tnoc ’/-(’Ju jttoigav tetvrec Og ganske
eller næsten paa samme maade II. 1, 286; 8, 146; 9, 59;
10, 169; 15, 206; 23, 626; 24, 379; Od. 7. 227; 8. 141:
13, 385; 17, 580; 18, 170; 20, 37; 21. 278; 22, 486: 14. 509
or nngct fiolgrw — y.mu fioigav; 2, 251 ov xai« fioTgnv iems? (urimelig
eller upassende; lignende 8, 397); 12, 35 UVTCtQ éyO) T/’ 71 (XVT(X
xnrct fiolguv xnréXe^a (lignende 8, 496; 10. 16; iv fioigi] xciréls^ag
11. 19, 186). Od. 15, 170 x. fi. vTtoxglvsa&ni give et rigtigt
svar. Od. 15, 203 önncoc ol x. fi. vnoa/öfiero? relétretev (,,SOm det
burde sig11). •— Od. 9, 352 (Odysseiis til Polyfemos:) tnel ov
x. fi. ege^nc. Od. 9. 245. 309. 342 nuvra ■/.. fi. (alt i god orden
og skik; lignende 4, 783 og 8, 54). — II. 19, 255:
— — tol S’ tiga nctvrec én avToqiv eiaio cnj’/i
’Jgyéioi xctru fiotgav, éxovovrec final-i,oc.
II. 16, 367 oiSé x. fi. nigaov nåin1 (parafr. ed. Bekk. ovdi xotrn
to ngénov, „uden al Skik over Graven de foer“, Wilster).
Od. 22, 54 (Eurymachos om Antinoos) ö fiiv h fioigr/ ni(furea
*) Saaledes Nägelsbach Hom. Theo!. 2. udg. s. 125. — Lehrs har
i 2deu udg. af sine „Populäre Aufsätze11 (som desværre først er
kommen mig i hænde, idetsamme nærværende arbeide skulde leveres
til trykning) optaget en interessant afhandling om „Zeus und die
Moira“, som vistnok ikke i nogen maade forandret- min opfattelse
af det homeriske skjebnebegreb, men som jeg dsig gjerne havde
villet kunne tage mere hensvn til, end det nu lader sig gjøre. Han
behandler her (s. 216 fg.) vort sted (Od. 19, 589 fg.), som han
forklarer saalodes: „wenn ein Mensch anch im Stande wäre–dem
Schlafe sich zn entziehen, so diirfte er es nicht: denn er wiirde die
von den Göttern fur die Mensohen, fur menschliches Leben und
Sitte gesetzten Ordnungen ubertreten und stören.11 Altsaa «oiga
det af guderne fastsatte (sml. nedenfor II). I senere tid, mener
Lehrs, vilde man have ufltrykt den samme tanke saaledes: dog,
man skal ikke gjøre brud paa naturens orden. Ogsaa om fietgai
II. 24, 49 (se nedenfor) bemerker han: „das wiirde doeh wol nacn
späterer Art sein: denn die Natur hat den Mensehen ein
duld-sames Herz gegeben.11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
