Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I samme øieblik, som Hektors dødslod synker, forlader
Apollon ham1); Zeus har nu erklæret, at Hektors dødsstund
er kommen, og da kan der ikke længere være tale om, at
andre guder kan gjøre modstand; derimod nærmer Atliene
sig til Achilleus og indgiver ham nyt mod. Ogsaa her er
altsaa veiningen af begges dødslodder mod hinanden kun en
symbolsk betegnelse af Zeus’s beslutning, og de er paa
vildspor alle de, som mener, at digteren her lader Zeus ,,ein
äusseres Zeichen, einen ausser ihm vorhandenen Willen
be-fragen1-’2), eller at Zeus her „dem Schicksal sich ausdriicklich
unterordnet“3).
II. 16, 646 er Zeus i tvil, om han allerede nu skal lade
Patroklos fældes af Hektor eller udsætte hans død endnu en
stund; det sidste bestemmer han sig for (&><5e Sé oi ygoréovri
öokottkto xégSiov sivai v. 652); det er altsaa Zeus og ikke nogen
udenfor ham staaende Moira, som har den afgjørende magt
over menneskenes skjebne. Naai’ det nu nedenfor heder, at
Zeus indgav Hektor skræk, saa han gav sig paa flugt og
bød de øvrige Troer at fly, yvii> -yag Jæg igä T«Åair«4) (v. 658),
„ti han skjønte Zeus’s hellige vegt“, d. e. merkede, skjønte,
kvad Zeus havde besluttet, saa kan ogsaa dette sted kun
tjene til at styrke den ovenfor fremstillede opfatning af dette
billedes betydning5).
Hvad der altsaa dels paa mange steder ligefrem ligger
i de af digteren brugte ord og udtryk og dels fremgaar af
billedet af vegten, hvormed Zeus afveier menneskenes skjebne,
!) Sml. Kiene (Die Komposition derllias s. 37, noten), hvis forklaring
af betydningen af Zeus’s vegt jeg forøvrigt ikke kan gaa ind paa,
om den end er mere tiltalende end den sedvanlige.
2) Nägelsbach, Hom. Theol. s. 134.
3) Gerhard, Gr. Myth. I, 173. — Den ovenfor givne forklaring staar
Welckers opfatning (I, 189 fg.) nærmere, men falder dog ikke
sammen med den.
4) Naar Autenrieth (i Siden udg. af Nägelsbachs Hom. Theol. s. 134)
vil forklare dette udtryk ved underforstaaelse af ftetctxHir^évta eller
(efter Damm) §hparta, da er dette overflødigt og giver vist heller
ikke den rette mening.
5) Med det homeriske billede af skjebnevegten kan sammenlignes det
sofokleiske billede af Zeus’s terninger, fragm. 809 (se ovf. s. 18).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
