Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I begyndelsen af samme bog opfordrer Zeus
guderne-selv til at styrte sig i kampen og siger:
II. 20, 26 el yåg J4%illevg oiog inl TgcoEaai flaxEviai,
ovöé filvvv& ovtri 7to8(6xEa JhjXsiava.
xal Öé TB fllV Xttl TXQOG&BV VTZOTQOUBBfJXOV OgCOVTEg-
vvv <5’, ote xal &vfiov ETaiQov ytöErai alvæg,
öe ’(5 cj, xal TEiyog vnégfio g ov éjgaXanatyj.
Zeus taler med sterk emfase om, hvad Achilleus formaar,
: og man kan godt kalde udtrykket i v. 30 hyperbolsk; men
Zeus er dog selv den, som forhindrer enhver, endog en
Achilleus, fra at udrette noget mod skjebnen, og her forhindrer
han det ved at sende guderne ned i kampen, det vil sige,
skjebnens herre holder traadene i sin haand og leder
altsammen saaledes, at hans vilje fuldbyrdes og ikke lider
nogetsomhelst afbræk.
Paa samme maade heder det om Apollon II. 21, 515 fg.,
at han ilede til Ilios, fordi det laa ham paa hjerte, at ikke
stadens mur allerede nu skulde blive styrtet „mod skjebnen",
d. e. hvilket vilde have været mod skjebnen, og netop derfor
er det Apollons sag at forhindre det:
[léftpXsio -yuo ol xet/og ivSfifpoio noXijog,
[xi] jdavaol TiégiTELttv vnég fi o gov rjfiaTi xblvm.
Menneskene kan altsaa ikke ændre skjebnens bestemmelse..
Ikke saa, at Homer tænker sig et blindt, aarsagsløst og
uforanderligt fastsat fatum; ti den skjebne, som Zeus
til-skikker menneskene, staar ganske vist i et forhold til disses
eget sindelag og handlemaade; men den, som raader for
denne skjebne, er den almægtige gud, Zeus, og hans vilje
faar gjelde. Derimod kan menneskene naturligvis handle
ugudelig, „mod gudernes vilje", ai*r{u &eæv; men da
forfeiler de ogsaa sit formaal. Saaledes heder det i begyndelsen
af Iliadens 12te bog, at den mur, som Danaerne havde bygget
til vern for sine skibe, ikke skulde hjelpe dem længere; ti
de havde ikke bragt guderne xXenåg éxaiofiflng, forat verket
skulde lykkes og blive dem til nytte, men meget- mere bygget
muren dixr^xi &e£>v u&avåxtov, og derfor stod den heller ikke
længe, to xnl of’Xi noXvv xqovov tfineSov i]ev (v. 9). — II. 15, 718 fg.
raaber Hektor til sine mænd, at de skal bringe ild for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
