Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opfattelse af en hel Række andre Punkter indanfor den græske
Philo-sophis Historie, som det er hans Hensigt til sin Tid at forelægge
Offentligheden.
Forf. begynder med et Angreb paa Ægtheden af „Erindringernes11
1ste Bog 4de Kapitel, hvor Sokrates søger at overbevise den skeptiske
Aristodemos om Tilværelsen af et Forsyn, der ordner Alt til
Menneskenes Bedste. Forf. mener, at dette Kapitel skriver sig fra en langt
senere Tid og bærer Præg af stoiske Ideer, er „et smagfuldt
Kompendium for stoisk Teleolosri", som ikke passer i Sokrates’s Mund. De
«
sproglige Grunde, han anfører herfor, synes han ikke selv at lægge
Hovedvægten paa. At Ttootiitninfrat i § 1 bruges om den rent foreløbige
Vækkelse i Modsætning til ayuv om den fulde Indøvelse i det Gode,
— at -ro dtxtfioviov i § 2 bruges om Guddommen, hvorved „das åat/toriov
des Sokrates regierende Weltmacht geworden ist“, — og at noovoia
bruges absolut om det guddommelige Forsyn, medens Xenophon ellers
kun bruger det i Betydningen Forsynlighed, det er Grunde, der vel
ikke i sig selv kunde fælde Kapitlet. Men Hovedsagen er Forf.’s
Paastand, at hele Diskussionen om Forsynet hører hjemme i en senere
Tid, i Polemiken mellem Stoikerne og Epikuræerne. Iveren for at
godtgjøre Guddommens Tilværelse ved Henvisning til
Hensigtsmæssigheden i Naturen skal være Tegn paa en Tid, da Gudetroen var langt
mere rokket end paa Sokrates’s Tid, ligesom ogsaa Aristodemos’s Tvivl
om Guderne eller i det Mindste om deres Omsorg for Menneskene skal
være af epikuræisk Oprindelse. Som om ikke ogsaa Sokrates’s Tid
havde Exempler paa Forkastelse af Gudetroen og af Gudernes Indgriben
i Verdenslivet! Og hvad Aristodemos angaaer, da minder han, efter
hvad der er bekjendt om ham, langt mere om Kynikerne end om
Epikuræerne (smlgn. Begyndelsen af Platons Symposion); men ogsaa om
Kynikerne vide vi, at de indtog en afgjort polemisk Stilling til
Folkereligionen. Ogsaa Platon polemiserer (i 10de Bog af ,,Lovene“) mod
saadanne, der enten ikke troede paa Gudernes Tilværelse eller dog
mente, at de ikke havde med Verdens Styrelse at gjøre. Vi mangle
saaledes ikke Tilknytningspunkter for en Dialog som den mellem Sokrates
og Aristodemos i selve Sokrates’s Tid. Men nu komme vi først til
Forf.’s Hovedindvending, som er hentet fra selve Xenophons Beretning
om Sokrates. I „Erindringernes" 1ste Kapitel, som ganske bærer Præget
af et xenophont.isk Forsvarsskrift for Sokrates1), hævdes det med stort
Eftertryk, at Sokrates ikke gav sig af med Spekulationer over Naturen,
„hvorledes den af deVise saakaldte Kosmos var opstaaet, og ved hvilke
nødvendige Love de himmelske Bevægelser gaa for sig." Men naar
!) Krohn mener, ligesom Cobet og Dindorf, at dette Forsvarsskrift
er rettet mod Polykrates’s Angreb paa Sokrates efter dennes Død.
Breitenbaeh søger at forsvare den tidligere almindelige Antagelse,
at Xenophon med „Anklageren" mener Meletos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
