Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der maa gaa en lang Opdragelse forud, førend den kan vinde Magt.
Forholdet kan altsaa psykologisk og pædagogisk set ogsaa vendes om,
saa at den rette Erkj endelse bliver Produkt og ikke Udgangspunkt, og
Villien ikke bestemmes ved Viden, men omvendt Viden ved Villien1).
Fra dette Synspunkt har til Dels Platon, men især Aristoteles og
Stoikerne korrigeret den sokratiske Ethik, skjøndt Korrektivet ikke
kunde gives fuldstændig indenfor den græske Ethik og selv i den
nyere philosophiske Ethik mere er tilstræbt end virkelig opnaaet. Men
man kan ikke undre sig over allerede hos Sokrates at træffe en Anelse
om dette Korrektivs Nødvendighed, skjøndt denne Anelse ved nærmere
Belysning vilde føre til Strid med hans Hovedprincip. Den historiske
Betragtning har netop den Opgave at gjøre os slige Inkonsekventser
forstaaelige; at de fra et abstrakt logisk Synspunkt ere uforstaaelige,
er sandt; men derfor er den abstrakte Logik ogsaa et farligt Vaaben i
den historiske Kritiks Haand. Al historisk Udvikling vilde være umulig,
dersom Inkonsekventser ikke vare mulige. — Meget af, hvad her er
udviklet, vil Forf., ifølge hans Udtalelser, ogsaa gjerne indrømme; des
underligere er det, at han ikke anvender det paa den anførte Sætnings
Forhold til Sokrates’s Grundtanke. —
Størstedelen af „Erindringerne11 maa ifølge Forf. erklæres for uægte,
naar man indrømmer hans i det Foregaaende antydede Indvendinger
mod 1ste Bogs 4de og 5te Kapitel, fordi Skriftets øvrige Indhold mere
eller mindre rammes af de samme Indvendinger. Tilbage bliver kun:
1,1; 2 (m. Undt. af § 29—38); 3 (m. Undt. af § 8—15); — III, 9; —
IV, 1; 6 (m. Undt. af § 1—12); 7; 8 § 11 Slutn. — I de her nævnte
Stykker findes nemlig Intet, der er selvmodsigende eller strider mod
den i Begyndelsen antydede Hensigt at levere et Forsvarsskrift. Mod
dette Formaal strider derimod aldeles den brede Fremstilling af
sokratiske Samtaler, som desuden ikke kan gjøre Fordring paa Troværdighed,
da ingen Hukommelse vilde kunne opbevare dem. En senere Forfatter
har omarbeidet Xenophons lille Forsvarsskrift til en Samling af
Samtaler af den Art, man i en senere Litteraturperiode tænkte sig en
Sokratiker kunde have forfattet.
Vil man derimod have et Vidnesbyrd om, hvad Xenophon kunde
yde som Sokratiker, maa man ifølge Krohn se hen til Kyropaidien.
Dette Skrift er lige saa klart og konsekvent gjennemført, som
„Erindringerne11 ere usammenhængende og selvmodsigende. Kyropaidien
er en Fremstilling af Sokrates’s Grundlære i en Form og paa et
Om-raade, der svarede til Xenophons praktiske Natur og hans Stilling som
Kriger. „Xenophon vilde have været sin Mester utro, dersom han i
Fremstillingen af den sokratiske Lære havde vovet sig ud over sit Fag.
Han blev i Theori som i Praxis i det Kald, hän tilhørte. Han var
x) Se min Afhandling „Den antike Opfattelse af Menneskets Villie11
(Kbhvn. 1870) p. 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
