Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skimmel af sin Stald. Simeon drager ud i den vide Verden
og farer om i hele ni Aar uden at kunne opspørge noget
om sin Slægt. Omsider vil han vende tilbage til Klosteret
og kommer paa Hjemvejen forbi Ofens Høiborg. Dronningen
af Ungarn seer fra sit Vindue den skjønne Ungersvend tumle
sin Hest paa Sletten, og sender en Terne ud med den
Befaling at gribe den fremmede Krigers Hest ved Tøilen og
sige ham, at Dronningen vil tale med ham. Lydig begiver
Simeon sig op i Taarnet, træder ind med Huen i Haanden
og bøier sig dybt for Dronningen. Denne byder ham
velkommen, lader ham tage Plads ved et Bord og beverte paa
det Kosteligste, og formaaer imidlertid ikke at vende et Øie
fra ham. Da Natten falder paa, opfordrer hun ham med
glødende Ord til at blive. Bedaaret af Vinen lader Simeon
sig overvælde og sover om Natten hos Dronningen. Da han
vaagner om Morgenen og seer, hvad han har gjort, farer
han op, og uden at lade sig holde tilbage af Dronningen,
som vil beverte ham med Brændeviin og Kaffe med Sukker i,
iler han til sin Hest og farer afsted. Men ude paa Sletten
mærker han først, at han har glemt sit Evangelium i Taarnet
hos Dronningen. Han vender da tilbage og finder
Dronningen læsende i Evangeliet og svømmende i Taarer. Han
foi’langer sit Evangelium og faaer til Svar: „Gid du faae en
Ulykke, Nahod Simeon! I en ond Tid drog du ud for at
søge din Slægt, og i en værre kom du til Ofen og sov hos
Dronningen; du har sovet hos din egen Moder!“ Da Simeon
hørte dette, tog han med Taarer Evangeliet, kyssede
Dronningen ærbødig paa Haanden, gik til sin Hest og red hjem
til Klosteret. Igumenen seer ham komme, gjenkjender sin
Skimmel og sin Pleiesøn og gaaer ham imøde. Simeon staaer
af Hesten, kysser hans Haand og Sømmen af hans Klædning,
og paa Spørgsmaalet: hvor har du været i saa lang Tid,
Nahod Simeon? svarer han: „Spøi’g mig ikke, Fader Igumen;
i en ond Time er jeg dragen ud for at søge min Slægt, og
i en værre er jeg kommen til Ofen!“ Da han derpaa
fortæller, hvad der er mødt ham, tager Igumenen ham ved
Haanden og fører ham ned i det dybeste Fængsel, hvor
Vandet staaer til Knæerne, og hvor der vrimler af Øgler og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
