Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Undersøgelser om Grækernes hypothetisk-betingede og
potentiale Udsagn i indicativisk Form,
fortrinsviis paa Grundlag af de homeriske Digte,
af C P. Christensen Schmidt.
I Efteraaret 1876 meddeelte jeg i philologisk-historisk
Samfund nogle „Undersøgelser om Ønskesætningen i Græsk,
for-trinsviis paa Grundlag af de homeriske Digte’1 (s. Samfundets
Aarsberetning for 1874—76 S. 30—35), hvori jeg ved
Fremstilling af den homeriske Sprogbrug i Forbindelse med
leilighedsviis Benyttelse ogsaa af den senere Litteratur søgte
at godtgjøre, at det græske Sprog oprindeligt, d. v. s. paa
det Tidspunct, da det udsondrede sig fra de beslægtede Sprog
til særskilt Tilværelse, maatte antages at have betegnet alle
Ønsker, uden Hensyn til den Tid, Gjenstanden for Ønsket
tilhørte, og uden Hensyn til dets Opfyldelighed eller
Uopfyldelighed, paa een og samme Maade, nemlig ved Optativ,
at Optativens forskjellige Former her, ligesom overhovedet
indtil adskilligt efter den homeriske Tid, overalt maatte
antages ligesaavel som Conjunctivens at have været blottede
for al egentlig temporal Betydning, saa at Aorist, Præsens
og Perfectum kun adskilte sig som Betegnelse for resp. det
Momentane, det Varige og det bevirkede Resultat, og altsaa
i Principet alle tre kunde tænkes brugte om alle tre Tider,
om end i Praxis Aorist maaskee ikke kunde paavises som
brugt om den ligefremme Nutid og Præsens eller Perfectum
ialtfald i Ønsket ikke om Fortiden, endelig at en særegen
Betegnelse for det uopfyldelige Ønske, d. v. s. for
Ønskeforestillingens Modification ved Biforestillingen om en modsat
og hindrende Virkelighed, maatte antages først at have været
brugt i saadanne Ønsker, der angik den forbigangne Tid,
dernæst i saadanne, hvis Gjenstand vel hørte Nutiden eller
Fremtiden til, men hvis Realisation fremstillede sig for Tanken
som umuliggjort ved Begivenheder i Fortiden, og først længere
ned i Tiden — efter Homer — i større Almindelighed ogsaa
Nord. tidskr. for filol. Ny række. III. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
