Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det første Bisætningsleds Fortidighed; thi det at Sokrates i
Kampen er bleven paa sin Post, er aldeles ikke Seivor og
kan aldrig blive det, om han saa bagefter nok saa mange
Gange svigter sin Pligt, ligesom jo ogsaa dette Led i
Virkeligheden er underordnet og blot tilføiet for Modsætningens
Skyld) og til Overflod endvidere det aldeles afgjørende cS?
tj’M (hrj&ijr te xal vnéXajSov, at i’7iotiit maa betyde „havde
forladt11, for ikke at tale om, at den Anklage, som Sokrates
strax efter (p. 29 A) betegner som i det tænkte Tilfælde
berettiget, netop er den, der er reist mod ham, eller om
oiS" el’ fie vit’ vfielg åqiieie p. 29 C. Den fortidige, ikke
ind-traadte Handling er tænkt som alligevel mulig, derfor
Optativen1). Her synes der da ikke at kunne være Tvivl om, at
Optativ er brugt ikke blot om Fortiden, men særligt om en
Fortid, hvis givne Virkelighedsindhold staaer i bestemt
Modsætning til det Antagne. Paa andre Steder findes Optativen
vel utvivlsomt om Fortiden, men om en Fortid i Forhold
ikke til den bestemte netop nærværende Nutid, men til en
ubestemt tænkt Tid, og derfor uden Modsætning til en bestemt
given fortidig Virkelighed, saaledes Xen. Oecon. 2, 12, hvor
Sokrates gjendriver Kritobulos’ Indvending åXX’ é86xei fj/Av, xal
si [ii] xgi^urd rig tv/ol I/giv, o4ug)c eivoti Tig éniazr^i] viKOVO[iiag • t/
ovv xioXvei xal o i énlazao&ai; med de Ord: öneg vij Aia xal avleIv
av xoXvoeiev vw&qwhov éniotatj&ai, ei uijit avtog ntonote xtr/oaito
avXov: o vie aXXof avtoi nagåa/oi ér xoic avtov Uftv-Ouveiv- ovia dr
xal éaol t%ei negl t»;c oixoro[iia$ ■ ovre jag aitöf ogyava /gljfiaxa
ixexti]ji rjv ohjts fiav&uvsiv, ov te nXX os ndinoté fioi nagéo/e tu
éavtov åioixeiv «//.’ ?; ov vvvl é&éXeis nagé/eir. OlU hvilken Tid
her Optativerne xt^nano og nugdo/oi maae forstaaes, derom
kan der baade paa Grund af det bestemt paa Fortiden
pegende ndmote og paa Grund af de parallele Indicativer
éxext■rj/irp’ og nagéo/t ikke være den fjerneste Tvivl; men det
Hele er et reent Tankeexperiment, og Stedet viser altsaa
kun. at ogsaa i denne Udsagnsform Optativen i og for sig
aldeles ikke er udelukket fra at kunne bruges ogsaa om det
*) Matthiä (gr. Gramm. § 622, 4) synes at have opfattet Forholdet
rigtigt, men han har ialtfald ikke bestemt og klart fremhævet det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
