Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig med et andet Sted hos Herodot, hvor Bisætningen har
Form af en Dobbeltgenitiv, nemlig III, 88, hvor Forfatteren,
efterat have meddeelt, at Darios Hystaspes’ Søn ved sin
Thronbestigelse blev Herre over alle asiatiske Folkeslag
undtagen Araberne, tilføier: Agaftioc di ovdaftu xan]xovtTav énl
SovkoavvTj nigcrrjm, cdlu faivoi éjirovio nagivzeg Kauftvaaa in A’iyvniov
åexovriov yag HQufiimv ovx uv éafiukoisr néquai ég Afyvnroj’. Der
kan her neppe være Tvivl om, at éa-Bdkoiev maa forstaaes om
selve Kambyses’ Indfald; at opfatte det om et fremtidigt
persisk Indfald vilde være at tillægge Herodot en aldeles
urimelig Tanke, og at tænke paa jævnlig gjentagne persiske
Krigstog til Ægypten (hvad der ialtfald vilde forudsætte
Præsensformen sa^dUoiev) synes heller ikke at være naturligt,
om end Perserne som bekjendt havde havt flere seiglivede
Opstande der at bekæmpe (ikke at tale om, at man i begge
disse Tilfælde dog maatte vente et nozé eller noget Lignende
tilføiet), saa at altsaa Optativen her ligefrem synes at være
brugt om en fortidig Eventualitet, betinget af en i direct
Modstrid med den givne Virkelighed som mulig antagen
Forudsætning.
Disse Vidnesbyrd ere ikke meget fyldige. Eet og andet
Sted vil vel kunne tilföies, som jeg har overseet eller glemt
(Steder, ved hvilke jeg ikke selv følte mig ganske sikker
paa Rigtigheden af den paagjældende Opfattelse, har jeg
ikke villet medtage, og særlige Optegnelser med Hensyn til
netop dette Forhold har jeg overhovedet kun havt af
Dramatikerne, Herodot, Thukydid og Xenophon), men Stort vil
det neppe blive. Imidlertid tør vel dog selv ved disse faa
Vidnesbyrd to Ting ansees for constaterede, først at i det
reent potentiale Udsagn og ligeledes i det
hypothetisk-betingede, forsaavidt den antagne Betingelses Dovereensstemmelse
Oed. C. 666 hører jo Fremtiden til, og Fremtiden lader sig
unegte-lig ikke bestemme med apodiktisk Vished) undtagen i en rigtignok
ganske utvivlsom Conjeotur af Cobet selv, som (Mnem. 1873, p. 19)
i Schol. Odyss, v 391 med god Grund læser Iv nj J yom ‘iXiaåo;
Iliad. A 482) nkEioot tøiazooioiv uvtéoty xal /iit] naQovotjg A&rftu;
istedenfor xai nctr/ovoiis ‘A9t)va;. Selve Brugen af Optativ om det Fortidige
kan jeg naturligviis ikke finde betænkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
