Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jo vitterligen ogsaa attiske Forfattere her jævnlig bruge
Optativ uden synderlig Forskjel fra Indicativ (s. Madv. gr. Ordf.
§ 135). Jeg indskrænker mig til at anføre det meest slaaende
fuldstændige Udsagn af denne Art, jeg veed, til simpel
Paa-viisning af Forholdet, nemlig 1 515 ff., hvor den gamle
Phønix, der tilligemed Ajas Telamons Søn og Odysseus har
overbragt Agamemnons Forsoningstilbud og Aumodning om
Bistand til den vrede Achilleus, i sin Tale til denne siger:
el jjiv fag |urj S&gu (fégoi, rd <5’ ontoxf ovofidQoi JfrgeiSr/g, rt)X
ctiév eniQuufeÅwc yu Kenaivoi, ovx av syd) yé ve f.irjviv ånogglyjavxa
ae), o i [i r] v UgysioKTiv åfivvifxevai yaxsovat neg e[inv)gm vvv ö* afia x
uvxIxa nollå didot, xa d’ otug&ev vnéaxrj, uvdgag 8s /JcfaefT&cu
sningosijxev agiaxovg xgivafisvog xaxå Xaov Xyauxov, o’l xe aol avxM
tfllzaxoi Ugyelnv. Ikke blot Forudsætningen er her antagen i
Modstrid med en given nærværende Virkelighed —
Agamemnons Tilbud er allerede V. 260—299 fremsat af Odysseus —,
men ogsaa om den betingede Eventualitet gjælder det Samme
—• Phønix har allerede V. 496—514 indtrængende opfordret
Achilleus til at lade Vreden fare —. Endvidere skal jeg
til yderligere Indskærpelse af Modusformens Betydning her
samle de —- tildeels allerede omtalte — Steder, paa hvilke
Forudsætningen tilhører Fortiden, den betingede Eventualitet
derimod Nutiden, uden at Forudsætningens Fortidighed har
øvet nogen assimilerende Indflydelse paa selve det betingede
Udsagns Form. Disse Steder ere: B 80 el fiév ug tov oveigov
J4%cuäv ti/./.og sviane, ytevSoc xev tf «Tu g v xal v on qiCo i u e i) tt
un/.t.ov; SI 220 ei fiiv j-dg rig ft aXXog énix&oviav éxéXevev, i; ot
ftuvTtég eioL &vooy.6oi >, legvjeg, xitevSog xev cpaifiev xal vo<r<pi£olfte&a
rtttfj.ov; u 236 énel ov xe &txvovri neg i-iö axa/otfirjv, el fiera
olg éidgoiai Safir/ 7’g titrov évl Sy ftro, rjé (piXcov év %egoiv, énel noXefiov
ToXvnevtse; @ 182 uvzdg ’Odvrrøevg ci/.ero Ti,/’, log xal ov
xuTaqt&i-i-T-ij rti ovv éxeivm rit tf cif;1 ovx av Toarsa &eongonéæv uyogeveg, ovSé xe
Trfkifiaxov y.eyolafiévov ottV dvielr;g <t£> ory.ro Srogov noTiSéyftevog, at
xe nogrjdiv.
Derimod staaer der endnu tilbage at gjøre Rede for, i
hvilket Omfang der hos Homer ogsaa i det
hypothetisk-betingede Udsagn findes Spor af Optativens oprindelige
Eneherredømme ogsaa i Fortidens Sphære. I denne Henseende
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
