Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
olcl af denne Art ere de sejeste og mest udbredte af alle,
da de henhøre under Overtroens Rige. Ved at omgaas
Menigmand hører man endnu den Dag idag idelig Tale om
Spøgelser, Gjenfærd, Naturaander o. desl.; men Troen paa
saadanne Ldmies, Strigles, Neråjdes og Drdki minder baade
ved disses Navne og Væsen aldeles tydelig om Oldtidens
Idfiiai, OTqiyyeg, Nrjgéideg Og Sgaxovieg. 1’ orholdet til Døden Og
de Afdødes Aander spiller selvfølgelig en stor Rolle, og
ligesom der paa dette Gebet er bevaret mange Ceremonier
og Forestillinger fra Oldtiden1), saaledes fremtræder her i
Folkets Overtro navnlig én dæmonisk Skikkelse, der atter
baade ved Navn og Karakter tydeligere end nogen anden
bevaret mythisk Figur gjenkalder hos os Billedet af en fra
den oldgræske Eschatologi velbekjendt overnaturlig
Personlighed, og denne Figur er C har os. Hvad Navnet angaar,
maa det ikke støde os, at det fører en anden Endelse nu
end i Oldsproget; den gamle ti’edje Deklination, den
konso-nantiske, er nemlig i det moderne Folkesprog tildels
forsvunden ; Ord paa -iov -ovTog ere hyppig blevne til Ord paa
-og -ov: (iiidy.htv til Sguxog, yiQav til fégog, ligeSOlll Xåycov til
Xå-qog. Almindeligere er ganske vist eu anden Omdannelse af
den Slags Ord med Bibeholdelse af hele Ordstammen, som
om man havde taget Akkusativformen og dertil föjet
Nomina-tiv-Hankjonsmærket ?: altsaa Former som plyavxag, ug-/ovxug,
yiqovmg; og mærkeligt nok findes da ogsaa af og til
Formen XuQovrag2) i Folkesangene, jævnsides endog i samme
Digt med det almindelige Navn xågog.3)
’) Jeg kan om dette Punkt lienvise til en god lille Afhandling af en
nygræsk Filolog, Joh. Protodikos. Hcgl *% xan ijftlv *<29%.
Athen. 1860.
2) Aldrig derimod XaQtava;, uagtet Xagiov,-mvo; er den langt
hyppigere Deklination i Oldgræsk. Vi finde imidlertid, som bekjendt,
ogsaa Xuomv-ovto; (Arist. Ran. arg. 3 og Suidas II, p. 1242
Bernh.), og til denne Form støtter sig da den latinske Böjning
Charon,-ontis, der forekommer meget almindeligere end Charon,
-onis.
3) Ka?.iog tjg&sg, xi/Q Xd(tovxa, za/.VK xvq Xdyo i PaSSOVf’ S
Car-mina popularia Græciæ reeent. 1860. Nr. 413 v. 6; og:
Xdge, adv elaat Xd^ortag, adv siaai nakhxaQt, i A.
Jeanna-raki’s Kretas Volkslieder. 1876. Nr. 146 v. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
