Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbragt næsten to Aar i Udlandet og stadig beriget sig med
nyt videnskabeligt Stof, vendte han tilbage til Danmark i
Eftersommeren 1873, I de tre Aar, i hvilke det endnu var forundt
Christensen at leve, fortsatte han med Iver sine i Udlandet
paabegyndte arkæologiske Studier; Resultater af disse ere forelagte
Tidskriftets Læsere i en Række Afhandlinger (Athens Pnyx;
det gamle Torv i Athen; Afroditetemplet paa Akropolis);
samtidig med at han udarbejdede disse, holdt han Forelæsninger
paa Universitetet, navnlig over Athens Topografi. Hvor stærkt
han imidlertid end havde koncentreret sin Interesse i Retning af
Arkæologien, havde han dog ingenlunde vendt sin gamle
Kjær-lighed, den klassiske Oldtids politiske Historie, Ryggea; derom
vidne blandt andet to Foredrag, han holdt i filologisk Samfund
allerede det første Aar efter sin Hjemkomst, om
„Deeemvirinsti-tutionen11 og om ..Kronologien for Tidsrummet mellem Slaget
ved Platææ og den peloponnesiske Krig“; han var i det hele i
Vinteren 1873 — 74 stærkt optaget af Undersøgelser over
Tidsregningen i den græske Historie. I sit sidste Aar syslede han
ivrig med en Grækenlands Historie, der skulde omfatte ikke
alene Landets politiske, men ogsaa dets Kulturs og Litteraturs
Historie; fra dette Arbejde var det, han saa pludselig blev
bortrevet ved sin Død.
Richard Christensen hørte ikke til de stærkt udprægede
Individualiteter, hvis Natur strax gjør Iagttageren opmærksom
og hurtig fængsler den, der kommer i Berøring med dem; der
var tværtimod ofte udbredt en Ro over hans Væsen, han
udtrykte sig ikke sjælden med en Langsomhed og Bredde, der paa
den, som første Gang talte med ham, let kunde gjøre Indtryk
af en vis Tørhed. Dette Indtryk maatte imidlertid øjeblikkelig
forsvinde, saasnart han kom ind paa en Sag, der vakte hans
Interesse: der kom da et Liv og en Bevægethed over hele hans
Person, som kunde virke i høj Grad smittende paa den, han
meddelte sig til. Jlen traadte man derefter i et nærmere
Forhold til ham, da saa man snart, at man i ham havde lært at
kjende en ingenlunde almindelig Personlighed. Hovedtrækkene i
hans Karakter var en udpræget Retsindighed og en usædvanlig
Energi; men hertil kom, hvad man ikke strax mærkede, fordi
han ikke holdt af at bære det tilskue, et blødt Gemyt og et
sjælden varmtfølende Hjærte; hvor ivrig han derfor f. Ex. kunde
deltage i en Disput, og han kunde tale sig meget varm, naar
det angik en Sag, der virkelig laa ham paa Sinds, udtrykte han
sig dog aldrig skarpt eller haanende, tværtimod kunde han ofte
virke forsonende og dæmpende paa andres Følelser; hans varme
Hjærte viste sig især ved en høj Grad af Tjenstvillighed, hvor
han kunde hjælpe nogen paa den eue eller anden Maade: han
havde den sjældne Evne at kunne gjøre en andens Sag ganske
til sin egen. Den nvest fremtrædende Side i hans Karakter var
dog hans ganske overordentlige Energi, en Side, der more end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
