Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Medens dr. Wimmer således i overensstemmelse med de bedste
hdskrr. skriver talda, vanöa etc., skriver han derimod d, hvor
lydforbindelsen Id, nd er oprindelig og hvor der i hdskrr. aldrig skrives p
eller fl, som f. eks. valda (volde.) — men valöa (valgte) —, vandi
(vanskelighed) — men vandi (vane) — (s. VII). Anm. kunde have ønsket,
at dr. W. på dette sted udtrykkelig havde gjort opmærksom på
(— hvad ganske vist ordsamlingen giver oplysning om —), at de
såkaldte verba præteritopræsentia (med undtagelse af muna) høre herhid,
idet de i præteritum have d, aldrig fl: munda, skylda, vilda’1).
men de hviler på fonetisk grund — idet man her, som bekendt, i
de fleste hdskrr. skriver p i pat, pessi, pu o. 1. o., skönt lyden
efter al sandsynlighed har været fl (Wimmer, fornnoi’d. formlära
s. 88, anm. 3) — har længe været anerkendt. Men er det så, at
i den gammelislandske ortografi tegnet fl hyppig betegner lyden p,
medens omvendt tegnet p hyppig betegner lyden fl, så må man,
som det forekommer mig, opgive den anskuelse, at bogstavet fl med
bevidsthed er blevet anvendt til at udtrykke en fra p forskellig
lyd, ti vi have da ikke det mindste bevis for, at
oldtidens islændere overhovedet have kunnet høre forskel
på lydene p og fl (eller, fysiologisk udtrykt, på den tonløse og
den tonende interdentale frioativlyd. på si og ø4 [efter Briieke’s
betegnelse]); tværtimod synes alt at tyde hen på, at s4 og z* for
deres øre kun har været én lyd, hvilken de af rént grafiske
opportuni-tetshensyn snart betegnede med p snart med 3 — ganske på samme
måde, som man snart betegnede den (tonløse) gutturale
,eksplosiv!-lyd med k snart med c. Denne opfattelse finder jeg end
yderligere bestyrket derved, at et af de ældste islandske håndskrifter,
som anvender tegnet 5, nl. A. M. 645 4t0 (slutningen), bruger fl og p
både i forlyd og efterlyd som ganshe én-stydige. Her kan altså på
den ene side tegnet fl både i forlyd og i efterlyd dels betegne lyden
p (d. e. s4): dorp (Postola sögur ved Unger s. 21735), dys (ib. 22712),
åavcopo (ib. 22425), drepbu (ib. 22821), dels lyden fl fd. e. zs): åeim
(ib. 21724), da (ib. 2181), dapan. (ib. 218n). hafdi (Frumpart. LXVl5),
gørdo (ib. LX.V9), grøderans (ib. LXV12) — medens omvendt tegnet
p både i forlyd og efterlyd dels betegner lyden fl (£4): pa, peir, par
(Post. sög. 2181), fylgpo, stopo, hørpu (ib. 21621), dels lyden p (s4):
pinghusom (Post. sög. 21736), prpta (ib. 223’-9), pvatdag (21916),
styrcpiz (ib. 2179) osv. Med denne min opfatning af fl som en rént
grafisk variant for p stemmer også ganske den anden ortografiske
afhandling i Sn. E. (— den ældste nordiske autoritet, som kender
bogstavet fl —), idet forfatteren, for dog at benytte bægge de
foreliggende tegn p og fl, anviser det første plads i forlyd, det sidste
i efterlyd (ligesom han også vil anvende k udelukkende i forlyd,
e i ind- og udlyd), men iøvrigt sålidt har nogen anelse om en fone-
tisk forskjel mellemp og fl, at han finder det sidste ligeså overflødigt
som tegnet c („jieirra (o: tegnene fl og c) må missa i våru måli, ef vill“
Sn. E. H, ed. AM., s. 54). Endelig tillader jeg mig endnu at minde
om, at tegnet fl også i ags. ikke sjældent har lydværdien p, cfr.
H. Sweet, an anglo-saxon reader, Oxford 1876, s. XV f.. XXIX.
J) Man må naturligvis ikke lade sig forvilde af. at bogstavet d i
håndskrifterne ikke sjældent har formen fl, så at man altså kan
finde skrevet munda. skylda, vilda ved siden af munda. skylda, vilda.
Dette er f. eks. tilfældet i det. ældgamle håndskriftbrudstykke af
Grågås. A. M. 315 fol. litr. D., hvor man finder skrevet: scylde
(Grågås II, ed. Finsen, s. 222) men kort ovenfor skvldir, halde (ib.
223) men halda, (s. 225), lande (s. 233) men lande (s. 225) o. m. fl.;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
