Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(caulæ), sigur (securus), sjældnere finder det derimod sted i udlyd,
aprig (apricus), vitreg (vitricus). Disse sidste ord kunne kun uegenlig,
forekommer det mig, anføres som eksempler på et udlydende g =
oprindeligt c, da aprig og vitreg stå i stedet for tidligere aprigu og
vitrigu; dette u er vel nu forstummet i talesproget (skønt det næsten
altid skrives), men svækkelsen af c må rimeligvis hidrøre fra en tid,
da det endnu hørtes (cfr. amie, arc. poc = paucum, etc.). I det moderne
folkesprog er der en stærk tendens til at udtale c som g især mellem
to vokaler; man skriver således eiocuU (af cioc, et næb), men udtaler
cioguli, og på samme måde siger man f. eks. togmai og regrut for
tocmai og recrut. Endelig anføres to ord, hvor c skal være blevet til p,
potåmic (coturnix) og porumb (columba); hvad det sidste ord angår
bemærkes udtrykkelig (p. 8—-9) „... porumb, welches nicht von palumbes
abzuleiten ist, denn a geht nur durch slav. Vermittelung in o über“;
men dels forekommer det anm., at man meget godt kan forklare o som
opstået under indflydelse af den labiale konsonant (sml. vorbä = verba,
lud = le(v)are ; port. fome = fames, prov. Domas = Damas, Damascus étc.),
og dels måtte vél columba have givet pormnba og ikke porumbu, så jeg
skønner ikke rettere, end at porumb meget godt kan komme af
palumbus (-es, -a), it. palombo, fr. palombe’); tilbage står altså kun at
forklare formen potåmic. Ved ord af slavisk og tyrkisk oprindelse
iagttages aldeles de samme fænomener (undt. p — c) som ved de
latinske.
Hvad det palatale c angår, har rumænsk undergået en aldeles
lignende forandring som italiensk og tildels rhætoromansk og udviklet
den palatale hvislelyd 6 (tch)3): cetate (civitatem), vecin (vicinus) etc.
Undtagelser herfra danne åger, fraged og endelig et tredje ord, som
Gaster har forbigået, vinge (vincere) i invinge og det deraf afledede
invingetor (sejrherre). Hvad de to sidste ord, fraged og vinge, angår,
må man vel antage, at det palatale, c meget tidligt er blevet forandret
til et ligeledes palatalt g, en forandring på hvilken jo særlig italiensk
frembyder adskillige eks., augello (avicellus), doge (dueem), vagellare
(vacillare) etc., og vi få altså rækken : vincere, vingere, vindjere} vindje
og fracidus, fragidus, fradjed (sml. it. fracido og fragido). Hvad
derimod ager angår, forekommer det mig tvivlsomt, hvorvidt vi her have
et g — oprindeligt c; Gaster siger noget ubestemt „scheint aus acer
und agilis zusammengeflossen" (p. 14), men forklarer ikke nærmere,
hvad han egenlig mener hermed, og jeg indser ikke ganske, hvilken
indflydelse acer skulde have udøvet på agilis. At a^êî’.ikke kan komme
alene af acer er udenfor al tvivl; vi måtte i dette tilfælde have haft en
form udgående fra acre- eller snarere acro-, da man i det senere
form grassus; sml. „crassus, quod est pinguis, per -c- Keil, Gram.
lat. VI, 233.
’) Ordet forekommer også på albanesisk pelumbë, se Miklosich,
Alban. Forschungen II, n. 584.
2) Som på italiensk betegnes denne og den tilsvarende svage lyd med
c og g (efterfulgt af «, e), hvorimod lyden k og g betegnes med
ch og gli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
