Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Fleres Overvejelser i Samraad. Navnet Homer
frem-byder sig af sig selv som Navn for den Personlighed, hvis
Aand og Tanke behersker ethvert af de to Digte; have de
hvert havt sin Forfatter, saa er deres Aand i alt Fald saa
overeensstemmende, at man meget vel kan bruge det samme
Navu for dem begge. Homer er den Sagn-Materialet
samlende og bearbejdende Digter. Netop den Omstændighed,
at han har været en saa stor episk Kunstner, gjør
Undersøgelsen af hans Forhold til sit Materiale saa vanskelig;
havde Materialet mere undsluppet hans overlegne
Herredømme, kunde man lettere kjende dets ejendommelige Natur.
Stringente Beviser kunne i denne Sag overhovedet ikke føres.
Men kan man paakalde de Læseres Erfaringer, som virkelig
kjende de Homeriske Digte som Helheder1), og kan man
’) Man kan have megen Homerisk Lærdom, langt mere, end jeg kan
rose mig af, og alligevel miskjende Digtenes kunstneriske
Beskaffenhed paa det Groveste. Det kommer ganske an paa,
hvorledes man læser dem. For at vurdere Spørgsmaalet om, hvorvidt
de ere Helheder eller ikke, maa man naturligviis læse dem som
Helheder, læse dem hurtig og i Sammenhæng igjennem fra Ende
til anden, og læse dem gjentagne Gange saaledes for at fæstne
Indtrykket. Jeg, som ikke er Filolog, har mit Kjendskab til
Helhederne gjennem Oversættelse (skjønt jeg ogsaa har læst det Meste
i Originalsproget), og jeg paaskjønner dybt, hvilken Yelgjerning
Wilster har vist os med sine fortræffelige Gjengivelser. Jeg har
imidlertid Grund til at tro, at selv de, som virkelig have filologisk
Dannelse, ikke bør kaste Vrag paa Oversættelser. Den oprindelige
Situation: Grækeren, hørende Foredraget af Digtene, har langt
større Lighed med Læsningen af en Oversættelse end med
Læsningen af Texten i det døde Sprog, der selv for den meget
Kyndige tvinger Opmærksomheden for stærkt hen paa de sproglige
Enkeltheder og trætter den med Hensyn ti! Helheden. Til at
danne sig en begrundet Forestilling om saa store — ogsaa i
kvantitativ Henseende store — litterære Fænomener som de
Homeriske Digte, hører der iblandt andre psykologiske Betingelser
en rolig og uforstyrret Betragtning af Værkerne selv,
som meget vanskelig vil kunne forliges med Granskningen af de
talløse Hypotheser, der ere fremsatte om dem. Jeg skal ikke her
i Almindelighed afhandle Berettigelsen af den Fordring, der i
Følge gjældende Vedtægt stilles til det grundige videnskabelige
Arbejde, at det skal bero paa „Kjendskab til Litteraturen11 (o: den
moderne videnskabelige Litteratur) om det Æmne, som behandles;
jeg tvivler ikke om, at Fordringen i mange Tilfælde er berettiget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
