Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kampen for Sønderjylland liar medført, at enkelte af de
sønderjyske landskabsmål tidlig ere blevne undersøgte og
bearbejdede. Først må her nævnes Hagerups “det danske
sprog i Angel“, 2den udg. ved Lyngby, 1867. Forfatteren, der
kort efter slaget ved Isted kom til Angel, blev som andre
danske i de dage overrasket ved at træffe et rigt dansk
almuesmål i egne, hvor man ikke havde ventet det, så
ubegribelig liden kundskab var der den gang til sprogforholdene
i Mellemslesvig. Hans bog er et mønster på omhu og
nöj-agtighed. I. Kok, “Det danske Folkesprog i Sønderjylland" 1863,
er anlagt på en bredere basis, men Lyngbys bøger: "Bidrag
t. en sønderjysk sproglære“, 1858, og: “Udsagnsordenes
böjning i jyske lov og i den jyske sprogart“, 1863, blev
banebrydende ved den systematiske behandling støttet til
indgående kendskab til oldsprogene, såvelsom ved en
lydbetegnelse, der simpelt og let gjorde rede for de forskellige
tonehold, der ere ejendommelige for sprogarterne.
Af ældre arbejder er der Molbechs noksom bekendte
Danske Dialect-Lexicon, 1841, der uden tvivl i sin tid har
været et fortjenstligt arbejde, men hvorom der nu vilde være
meget at sige. Stoffet er indsamlet ved bidrag rundt
omkring mest fra præster; en skrev så, en anden så, og det
var ingenlunde let, ukendt med det levende sprog, som M.
må have været, at sidde i København og granske alle de
gåder, der i slige indberetninger kom til ham. Der er meget
betydelige fejl. I art. Jen (s. 252) siges, at Vendelboerne
nævne en mand : jen (hak.), en kvinde: jin, jin, jing (huk.),
dette er netop omvendt: jej er hak., jen huk. Så ere ord
skilte ad, som bestemt høre sammen, det samme ord har
fået forskelligt udseende i forskellige landskabsmål, eller
ordene ere komne til at se helt gådefulde ud, fordi han
ikke har angivet rigssprogets form. Et par enkelte eksempler
skal jeg fremdrage: bøgel, böile, bøvle uo. er det samme ord,
afledning af böje, jsk. bow; bomstykke er vel kendt endnu,
det er: banestykke, halshvirvelen, hvor fåret bliver stukket
Qjonstøk) ; biede er ligefrem blæde af blad, bruges om at
plukke blade af kål (å ble hol arø); blere (se under bleir)
er efter al sandsynlighed ikke andet end blære (bier, Vens.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
