Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. æ klåk ce jæn·, jet a tbw\ dær ær et jæn a hunarvesij. dœr va
an jen, an jet, en til, Ang.; Sundev. — 2. en og samme,
uforandret, uafbrudt; o jæn tij, de komsr o jet ud-, de ce jet
fjét, vestj., ligegodt; de æ jet å de sam, Mors; i jet, de løv
ud i jet fåmæ; spøgende: fir å halfjar, æ de et jet å jet?
vestj. — 3. en af de nærmeste el. sidste, jæn å æ daw, jæn
a dæm sist or Mm han, vestj. — 4. nogen, noget, dær wår
jæn dær sâ at; a vel sæj dæ jet·, jæn vel så, å jæn så; jet
å ant, vestj.; æn an jæn, et ant jet, Agersk.; jin ve æ hoi,
Ang., et ørefigen. — 5. man, s. følg. art. — 6. æn fæm sæjs
støkar, m. eftertr. jæn fæm sæjs s tø/pr vestj.; æn tre ukar
Ang.; åp imod æn halhunar or, vestj. — 7. bestemt form, den
ene, en af to el. flere, dæn jæn daw, yw.
2. en — et, ubest. steo.
æn, 9n som grundo., jæn jæn i andre stillinger og efter
fbo. æn ku sawt sæj at, om an vest et, vestj.; de kun ha
fåten ner å slån jæn et hen istøkar, Agersk. ; ve do slo jæn ?
smst.; htca ska dær blyiv a jæn? de ær et gåt få jæn, vestj.;
jæns in uløk blåstrar, Ang. Jfr. foreg.
3. en—et keo. 1. an at Ang., Gjern h.; æn æt Agersk.; æn it
Bradr.; æn sö Hindst. h.; æn et, e, è østj.; æn æn vestj.; eJ, i
hak., æn huk., e [o] ik. Vens.; Mols, Samsø; således både
navneords og tillægsords ubest. keo., mærkes kan: æn vilt pig,
æn gåt stud, æn gåt kåp kafa, D., tillo. i ik. meget stærkt
fremhævende den nævnte egenskab, også siges med stærkt
eftertryk æn særa pig, æn slema kn’ejt for sær, slem, vestj.
4. -en -et no.s best. keo.
hak. -i, huk. -an, ik. -a, -t -c Vens.
— -in — -an, — -[e] Mols
— -an — -an, — -at, -t, -ad, -a østj.
findes derimod ikke i vestj. uden nu og da i et rim, og der
indkommet enten fra østj. el. rspr., s. æ.
For Vens. er herved at mærke: 1) i hak. tilföjes
regelmæssig -i, som i hals, en hals, halsi·, i huwes, en strömpe,
hwösi o. s. v. ; undtagelser dannes af en del ord på -l og -n,
således: dol, dal, best. dål; syl, syl·, pël, pæl, pæl·, hel, hæl,
hæl; hol, hale, hål·, c’owl, kjole, cåwl\ nawl, nagle, nawl-, gren,
gren, græn; ren, agerren, ræn-, flèn, flene, flæn; sen, sön, sæn-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
