Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— som vi have set — utvivlsomme sagnhistoriske Existens
har givet Lope de Vega et Skuespilæmne.
Men et andet Spørgsmaal er, hvor det spanske Sagn
har faaet ham fra. Mange af dette Tidskrifts Læsere
erindre maaske to Afhandlinger om vore Marsk-Stig-Visers
Forhold til Historien, som ere fremkomne her i Norden i
det senest forløbne Decennium. I den ene, af Julius
Mar-tensen,1) vises, hvorledes de Folkesange, der fremstille
Kongens Banemand som Hævner for en krænket Hustru, ere
blevne til langt senere end 1286, Kong Eriks Dødsaar, og
at Motiveringen og Skildringen af Kongens Drab ved
Marsken undergaar en formelig Udvikling i disse; derhos
anføres de faa middelalderlige Krøniker, som melde noget om
Daaden. I den anden, som findes i filologisk-historisk
Samfunds Jubilæumsskrift fra 1879, har Prof. Sophus Bugge
gjort opmærksom paa den interessante Kjendsgjerning, at
forud for Fremstillingen af Marsk Stigs Blodhævn, som vi
møde den i den yngste og største af Viserne, ligger en
oprindelig nedertydsk Vise om det samme Sørgespil, men med
andre Hovedpersoner, nemlig Kong Ermanrik og hans Marsk
Sibeke, og at Fortællingen findes i Prosa saavel i den norske
Thidriks Saga (midt i 13de Aarh.) som i den tydske
Helden-buch. Blandt de Træk fra Sibeke-Sagnet, som gjenfindes i
den danske Digtning om Kong Eriks Banemand, er at
fremhæve Mødet mellem den hjemvendende Marsk og hans
sorgfulde Hustru. — Hvorvidt det ogsaa er det tydske Sagn,
som har gjort sin Indflydelse gjældende i Spanien, — derom
tør jeg ikke udtale nogen Formodning paa Basis af mit
Kjendskab til Tydskernes og Spaniernes indbyrdes
aande-lige Samkvem i Middelalderen. Min Hensigt har kun været
at meddele fra en enkelt Nations litterære Kilder et lille
Bidrag til de komparative sagnhistoriske Undersøgelser, der
have saa høi Kurs i vore Dage, og det maa blive andre
Videnskabsdyrkeres Sag at benytte det. Dog kan jeg her
ikke undlade at bemærke, at der synes at kunne samles en
hel Gruppe af, hvad man kunde kalde Marsk-Stig-Sagn, om·
’) Hist. Tidskr., 4 R., 4de Bd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
