Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„icke trolig“, „svårligen“ o. s. v., men på denne måde lader sig hans
påstand om min lydlære, at den er „full af fel“, rigtignok ikke
ret-færdiggjøre. Jeg vover mod hans den påstand, at næsten alt, hvad
han betegner som fejl, i det mindete er disputabelt, og tildels endog
rigtigere eller sandsynligere end hans egne forklaringer, i hvilke der
findes vel lige så mange virkelige fejl, som han kan påvise i min
lydlære, og hr. H. skulde derfor ikke kaste med sten, da han dog selv
sidder i et glashus. Det er således urigtigt, når anm. tænker sig
„grammatisk veksel“ mellem h og g i verber som stiga (prt. sté) og
jljuga (prt. flå; „grammatisk veksel“ finder kun sted, hvor det idg.
grundsprog har tenuis (sml. *teuhan: *tugwme, oht. ziohan: zugum, lat.
duco)’). lirigtigt er det ligeledes, at » i bundenn etc. skal være
oprindeligere end o i holpenn, at stufr (i Icel. diet- med urette
sammenstillet med ht. stumpf) på det nordiske område skal have tabt et m.
— Exempelløse ere overgange som *garvas > garur slet ikke; hvis
hr. H. savner avtoriteter, bedes han læse Hoffory: Oldn. conson. stud.
s. 59** og det der anførte sted af S. Bugges afhandling om
Röksten-indskriften. — Gammel i-omlyd af o er ikke umulig i oldn., ti ikke
overalt stod u foran i, f. ex. *komiz > Jcømr, hvilken form L. Wimmer
vist ikke har forklaret rigtig (som et slags analogiomlyd). Synd kan
ikke være et låneord (ags. synn, ont. sundea).
I nogle tilfælde har hr. II. ikke læst mine ord igennem med
opmærksomhed. Han har således behandlet angivelser, som jeg har
henstillet tvivlende, som om de udtrykte min fuldmodne Overbevisning;
jeg har f. eks. udtrykt mig langt forsigtigere om *dagå (resp. *hring<%)
s. 49, om røra s. 140, om feminineraes blandingsdeklination s. 91, om
forlængelsen af vokaler foran 1 -f- cons., end man skulde tro det efter hr.
H.’s gengivelse. — Om skiftet af um, ud, u med um, ed, a ved verba
præt. har jeg s. 150 givet en almindelig regel, som gør en detailleret
fremstilling af de påpegede former ved de enkelte verber overflødig;
end ikke Wimmer har jo antydet former som mon 1. 2. 3. sg., mono,
skolo, skalQ.) = skalt. — Formen mér for vér (mit for vit) findes jo
dog vel kun i forbindelser som gefum mer, den er følgelig ligesålidt
en selvstændig sideform til vér som tu i montu er det til du; gefummer
er anført i min Handbuch s. 129, hvor formen også hører hjemme, se
også s. 65 no. 20. — Af mine ord s. 56 skulde det synes, at der ikke
let kunde opstå en misforståelse med hensyn til brydning foran rvx,
Ivx. — Jeg bestrider, at der s. 50 af det rigtignok ikke ganske
nøjagtig trykte sted:
entstand aus älterem
y\ ,, ,, ,, ο, u (durch Umlaut)
0 ΐ » » η
med nødvendighed må sluttes, at ø kun lader sig føre tilbage til vi.
Stedet bør selvfølgelig forstås, som om der stod:
x) Om h i det til grund liggende *stéh, * floh se nu Hoffory: Oldn.
cons. studier s. 22 fg. og min anmældelse af denne bog i Germ.
Literaturbl. August 1883.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
