Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Casa di Lucrezio i Pompeji1), ere f. Ex. Hænderne
tegnede og formede med den plastiske Omhu som paa de
originale Værker af de store Renæssance-Mestere. Overhovedet
ere Hænderne paa de antike Malerier, med deres lange,
bløde, for Enderne brede Fingre, hyppigst karakterløst
tegnede. Man træffer visselig heller aldrig her en Fod, der
er formet, som Rafael kunde gjøre det. Det er i Udtrykket
og Minen og i Kompositionens og Figurens ejendommelige
Stil som Helbed (som vi i det følgende skulle udvikle) at
det antike Maleris Overlegenhed viser sig. Uden Tvivl har
Gjennemførelsen af alle Figurens Enkeltheder været af langt
højere Kvalitet i de store antike Maleres Originalarbejder.
Dog maa man erindre, at den antike Kunst — man kan lære
det af Skulpturen, og det vilde sikkert ogsaa bekræfte sig
i Malerkunsten — altid, ogsaa i sine ypperste
Frembringelser, gaar mere direkte løs paa Helheden og gjør mindre
Væsen af Enkeltheder end Renæssancen. Det var dybt
begrundet i de foi’skjellige Epochers forskjellige Stilling til
Opgaven. Naar dette Forhold fremtræder saa paafaldende
i de bevarede antike Malerier, beror det altsaa ikke alene
paa, at det er Dekorationsarbejder.
Der er ikke alene Forskelle i det kunstneriske Værd,
men ogsaa i den kunstneriske Art og Retning. Vi
tale, vel at mærke, her kun om det kunstneriske, ikke om
de antikvariske Forskelligheder i Henseende til religiøs eller
dekorativ Anvendelse, efter hvilke f. Ex. Helbig, fra sit
Standpunkt med fuld Ret, har inddelt de campaniske Malerier.
*) Museo nazionale, No. 8992. Helbig, Wandgemälde, No. 1140. Dette
Maleri har været anset for at været malet paa en egen
Stuktavle og færdig indsat i Væggen, hvilket da højst sandsynlig vilde
betyde, at det var indført til Pompeji fra et andet og bedre Sted.
Dette er optaget ej alene i populære Værker, som Rejsebøger
(ogsaa de nyeste), men ogsaa i HelbigsVærk. Men i Otto Donners
tekniske Indledning til selve Helbigs Værk (p. LXX) modsiges
Angivelsen bestemt i Henhold til tekniske. Undersøgelser. — Naar vi
her og paa flere Steder modsige Helbig, er det dog ikke vor
Mening i det hele at gjøre hans Arbejde mistænkeligt. I alt, hvad
der ikke angaar den egentlig kunstneriske Opfattelse, som han
ogsaa kun undtagelsesvis giver sig af med, ere hans Beskrivelser
omhyggelige og nøjagtige nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
