Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alisme (som i Persepolis’s Relieffer), ligesom Alexander selv
jo lod sig paavirke af det orientalske Væsen. Dette Billede
forholder sig paa en noget lignende Maade til sit Ærnne af
Alexanders Historie som Gros’s eller Horace Vernet’s store
Malerier i Versailles til Napoleons. Det overgaar dem visselig
langt i kunstnerisk Lødighed og er paa mange Maader
forskelligt fra dem i Karakter: dog kan man fra vor Tids
Synspunkt med Bette karakterisere dette Værk som et af de
antike, der stemme mest med den moderne Kunsts Aand.
Ellers afspejler den campaniske Malerkunst — Mosaikerne
derunder indbefattede — aldeles overvejende en lettere og
mere æsthetisk sindet Aand, en Tilbøjelighed til at sysle
med ideale og kunstneriske Forestillinger eller til at give
Fantasien frit Løb. Der findes vel mange smaa Malerier,
som gjengive Samtidens eget -Liv — Genrebilleder i antik
Forstand — ; men de opfatte det paa ingen Maade strængt
realistisk og holde sig desuden til Nydelses-Siden af
Tilværelsen. Der er komiske Billeder af Maske- og Mummespil,
som Dioskorides’s to ypperlige smaa Mosaiker; der er fine,
sjælfulde Skildringer af Udøvelsen af allehaande ædle Kunster:
Musik, Maleri, Digtekunst, Skuespil og Theaterliv bag
Kulisserne; Billeder af Selskabsliv og af Toilettet eller af
obscoene Forestillinger. Men næsten alle de større og
betydeligere Kompositioner og den største Mængde af de mindre
bevæge sig paa Fantasiens Omraade, i Mythernes, Sagnenes,
Digtningens Verden og fremstille Æmner, som vi gjenkjende
fra den tragiske og episke Poesi. Deriblandt ogsaa meget
alvorlige og gribende Æmner; men hyppigere ere dog de,
som ere øste af de lettere, erotiske Sagn eller af Satyrlivet.
Og disse opløse sig da umærkelig til et flygtigt, perlende
kunstnerisk Skum, Forestillinger af en saadan Overgivenhed
og Lethed, at man næsten ikke kan tale om et Æmne, men
om glade Figurdrømme, som kun en dekorativ virtuosagtig
Pensel kan improvisere omkap med Forestillingernes eget
spillende Liv.
Det følger næsten af sig selv, at Figurstilen i denne
Verden af Billeder i det væsentlige falder sammen med den,
som vi kjende fra den samtidige Skulptur. Den viser sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
