Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strækker sig ogsaa til historiske, fortællende Billeder, hvor
Figuren ikke er alene. Vi have nævnt et Exempel derpaa i
Achilleus paa Briseis’s Bortførelse. Et andet Exempel er det
store Maleri fra Herculanum, hvor man ser Theseus, hyldet
af Kretas Indbyggere, efter at han har nedlagt Minotauros1);
der er Thesens’s Helteskikkelse fremstillet for sig midt i
Billedet som Genstand for Beundring og Ærefrygt, endnu
mere for Beskuerne end for Kretenserne.
Med denne Opfattelsesmaade stemmer ogsaa Stilen i
det antike Maleris Anordning. Ej alene ved graverede
Omridstegninger paa Spejle, Cister osv, eller ved
Mono-kromata som Vasemalerier, eller ved Relieffer, men ogsaa ved
den fuldt farvede illusoriske Fremstilling, sørger den antike
Kunst for at holde Figurerne forholdsvis frit ude fra
hverandre. Den af Quintilian udtalte Regel, „at Malerne, naar
de komponere et Billede med flere Figurer, sondre disse
ved et Mellemrum, for at Skyggen af den ene ikke skal
falde over den anden“2), angiver virkelig paa en træffende
Maade det antike Anordningsprincip, endskjønt Regelen ikke
allevegne maa tages ganske bogstavelig.
De faa stærkt og livlig bevægede Situationsmalerier ere
ogsaa dem, i hvilke Figurerne mest dække og skære hinanden for
Beskuerens Øje, saaledes netop Achilleus paa Skyros og
Alex-anderslaget. Og dog vil man ved en nøjere Betragtning
finde, at ogsaa i dem den enkelte Figurs Interesser
varetages mere end i de fleste tilsvarende moderne Billeder.
Dertil kommer endnu, at f. Ex. paa Alexanderslaget alle
andre Elementer af Æmnet end Figurerne selv og hvad der
nødvendig hører til dem, næsten rent er holdt borte af
Kompositionen. Af Landskab er der ikke mere end et bladløst
(udgaaet?) Træ, der nærmest synes at være kommet med
for Liniernes Ligevægts Skyld.
Et meget livlig bevæget mythologisk Æmne er behandlet
i flere campaniske Malerier, nemlig Apollon, som har
indhentet og fanger Dafne. Paa et Par af dem, fra
’) Helbig 1214.
5) Inst. or. VIII, 5, 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
