Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slumrende Endymion, idet Selene nærmer sig til ham;
Ganymed, til hvem Ørnen svæver ned; Narkissos, som spejler sig
i Vandet; endog Guddomme af en noget ærværdigere
Karakter som Apollon, ja endog selve Zeus, hvor han paa
Ida-bjerget modtager Hera1). Denne Zeus sætter sine Ben
ganske paa samme noget vel zirlige Maade som Afrodite;
Benenes Form er desuden som hele Figuren fin og let.
Ligesom Afrodite holder Ares’s Spyd, holder han den lange
Kongestav. Kun Hovedet og den ene Arm holde sig — i
Følge Situationen — anderledes end Afrodites. At
Skikkelser som Elskovsgudinden og Guders og Menneskers Fader
kunne ligne hinanden saa meget i Stillingen, røber uden
Modsigelse, at Sandsen for Karakteristik er noget udvisket,
hvor sligt forekommer. Men saaledes sidder Zeus heller
ikke altid: i hans tronende Figur fra Casa dei Dioscuri bar
Stillingen en strængere, mere sammenholdt Karakter, der
vel mere har svaret til Fidias’s Statue i Olympia.
Hin stereotype Stilling er selvfølgelig ikke skarpt
afsluttet og begrænset, men gaar umærkelig over i andre, der
slutte sig nær til den og atter kunne anvendes paa en vis
stereotyp Maade. Man finder saaledes, at mere oprejst
siddende kvindelige Figurer støtte sig ved at lægge Haanden
udbredt paa den samme Flade, paa hvilken de sidde, idet
de strække Armen lodret ned langs med Legemet, en
Stilling, som passer saa smukt til den smalskuldrede, slanke
Overkrop, og giver Figuren en egen ungdommelig, jomfruelig
Ynde. I Forbindelse dermed forekommer det paa Figurer
baade fra Pompeji og fra romerske Grave, at den unge
Kvinde med den anden Haands Fingre holder Randen af
det klare, fine Klædebon, der dækker Brystet, ud fra
Skulderen. Figuren udfolder sig paa denne Maade med en vis
Værdighed, og man finder virkelig noget ganske tilsvarende
paa atheniensiske Gravrelieffer. Dog fremtræder det, i alt
Fald i Malerkunsten, som en af disse lidt kokette,
dobbelttydige Bevægelser, der lige meget gaa ud paa at blotte og
*) Det ovenfor omtalte Maleri fra Casa’ del poeta i Pompeji, Helbig
No. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
