Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sonen kaster sig med fuld Kraft ind i Situationen, uden at
unddrage den noget af sit Væsen, ikke skyer den
Forvandling, den medfører, men netop udvikler sig gjennem den,
idet den i Udviklingen bliver sig selv tro paa en anden,
højere og vanskeligere Maade, end naar den holder sig helt
eller halvt udenfor Kampen. Men Fremstillingen heraf fører,
som man let ser, ud over Billedkunstens Grændse, fordi
denne Kunst ikke har det i sin Magt at skildre Tidsfølgen.
At skildre Mennesket fuldt gaaende op i det enkelte
Øjebliks Situation — saa vidt kan Billedkunsten naa; men
dette første Skridt i Udviklingen fører jo foreløbig, som
ogsaa Grækerne have følt, bort fra det ethiske, ind i det
pathetiske. Den videre Udvikling, som skulde føre til det i
højere Forstand ethiske, vilde først komme til Gyldighed,
naar mau kunde vise, hvorledes Personen atter kommer ud
af Situationen, hvilke Frugter den bærer for ham o. s. v.,
men det er noget, som kun kan fortælles, ikke males. Det
ethiske som Billedkunstens Fremstilling af Mennesket kan
rumme, udtrykte Grækerne éngang for alle med en saadan
Fuldkommenhed, at al den senere Kunst, som har villet
fremstille det; egentlig har lært det af dem.
Antikens Forkjærlighed for Mennesket, som bliver sig
selv ligt, maa ikke forstaas som en Interesse for det enkelte
Menneskes individuelle Særpræg og Bevarelsen af det.
Vel spiller Portrættet en betydelig og glimrende Rolle i den
antike Kunst lige fra det 4de Aarhundrede af, jævnsides
med Situationsmaleriet; men det hørte ikke med til dens
ældre og oprindelige Strømning. Det er atter et Træk af
den campamske Malerkunsts Vedholden ved den oprindelige
græske Idealisme, at Portrættet træder saa aldeles tilbage i
den, hvilket er saa meget mere paafaldende, som vi jo her
se Kunsten aldeles overvejende i Privatlivets Tjeneste. I
den store Mængde af Vægmalerier forekommer der yderst
sjældent noget Hoved af en saadan objektiv individuel
Karakter, at det kan antages at være ment som Portræt1); og
hvad Alexanderslaget angaar, hvor der jo findes et Par
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
